XL-BYG logo

Artikel

Grillopskrift: Bagte kartofler med creme fraiche og purløg

Bagte kartofler er nemt og lækkert tilbehør til grillmaden. Lad kartoflerne tilberede, imens du tilbereder resten af middagen.

Bagte kartofler på grill er det perfekte tilbehør til enhver grillret – nemt, klassisk og altid populært. Mens du griller kød eller grønt, passer kartoflerne sig selv og bliver lækre, møre og fyldt med smag.

Serveret med creme fraiche og friske krydderurter får du en simpel, men uimodståelig ret, der løfter hele grillmåltidet. Ideel til både hverdagsgrill og sommerens gæstemiddage.

Bagte kartofler skæres ud efter tilberedning

Opskriften er udviklet af content creator og kogebogsforfatter Emma Martiny.

4 personer – ca. 1 time

Ingredienser

  • 4 mellemstore bagekartofler

  • Lidt olivenolie

  • Flagesalt Til servering

  • 200 g creme fraiche 18%

  • 1 bundt purløg, finthakket

  • Flagesalt og peber

Kartoflerne tilberedes med staniol omkring

Sådan gør du

Skrub kartoflerne rene og tør dem. Gnid dem med en smule olivenolie og drys med salt.

De bagte kartofler er færdige, når de er møre indeni.

Pak hver kartoffel stramt ind i stanniol. Læg dem på brødhylden i grillen - de skal ikke ligge direkte på risten. Luk låget og bag dem ca. 45–60 minutter ved indirekte varme (ca. 200 grader), til de er helt møre indefra. Stik med en strikkepind eller kødnål for at tjekke.

Fold stanniolen op, snit kartoflerne over på langs, og pres siderne ind, så de åbner sig. Fordel en stor skefuld creme fraiche, masser af purløg, flagesalt og friskkværnet peber inden servering.

Bagte kartofler serveres

De bagte kartofler er det perfekte tilbehør til både butterfly chicken og svinemørbrad i rotisseri. De fungerer også godt sammen med grillspyd, hvis du vil holde menuen enkel og lækker.

Nyeste opskrifter på lækker grillmad