Læg planchaen på grillen, og placér den hvide chokolade på pladen. Lad det smelte ved middelvarme, og vend ofte rundt. Chokoladen vil blive tør og grynet. Fortsæt med at vende rundt, til massen er gylden og dufter af karamel.
Placér på et stykke bagepapir, og lad det stivne.

Kom bananer, æg, havregryn, salt og bagepulver i en blender, og blend til en ensartet dej.

Smelt en lille klat smør på plancha-pladen og steg små pandekager ca. 2–3 minutter på hver side, til de er gyldne. Servér med vaniljeis og hakket karamelliseret chokolade.

Perfekt som afslutning på en grillmenu med fx grillspyd eller svinemørbrad i rotisseri. Vil du holde hele menuen på grillen, kan du starte med tigerrejer og slutte af med denne dessert.