Vi skaber rammerne for, at mødet mellem kunder og forretninger kan gå op i en højere enhed. Kædekontorets ledelse har tilsammen mere end 100 års erfaring fra byggevarebranchen.
Professionel eller privatkunde - du er altid velkommen i vores forretninger. Vi er en stærk partner for profferne og yder samtidig faglig vejledning til privatkunder. Alle kan have ro i maven, når de samarbejder med os.
Med 105+ forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8,5 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.
XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen. XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!
Professionel eller privat
- du er velkommen hos os
Vi vil være din mest professionelle byggevarerådgiver. Derfor har vi nogle af markedets bedst uddannede medarbejdere. Udover et stort udvalg af trælastprodukter, byggevarer og byggemarkedsartikler til konkurrencedygtige priser, møder du hos os både dygtige og faguddannede medarbejdere med stor produktviden. De står klar til at vejlede dig, så du altid får den rigtige løsning. Uanset om du skal udskifte en tagkonstruktion eller ønsker at købe en ny plæneklipper til havearbejdet.