Den grønne omstilling kræver høj faglig viden med indsigt i de enkelte produkters livscyklus. Og det er netop disse kompetencer, der sættes i fokus og styrkes i det intensive uddannelsesforløb, der ligger forud for at blive certificeret rådgiver i certificerede byggematerialer hos XL-BYG.
Faciliteret i samarbejde med Molio – Danmarks største, uafhængige udbyder af kurser i bæredygtigt byggeri – gennemgår mere end 270 XL-BYG-medarbejdere fra forretninger over hele landet et målrettet uddannelsesforløb, der gør dem i stand til at rådgive og vejlede dig, når du køber byggematerialer i din lokale XL-BYG og gerne vil benytte så miljørigtige produkter som muligt på dit projekt.
Vores certificerede rådgivere er i stand til at rådgive dig om certificerede og mindre miljøbelastende alternativer til konventionelle byggematerialer baseret på deres indsigt i produkternes samlede miljøaftryk.
Hos XL-BYG har vi udviklet Certificeret produkt-mærket, der på en enkel måde viser, at et produkt i vores sortiment er forsynet med et eller flere anerkendte miljømærker.
Ønsker du at vide mere om de forskellige mærkningsordninger; om certificerede alternativer til de produkter, du plejer at bruge; og om, hvordan du bedst kan gøre en indsats for at bidrage til den grønne omstilling, så tag fat i en af vores certificerede rådgivere i certificerede byggematerialer i en XL-BYG nær dig.
Vi vil sætte en ære i at vejlede og rådgive dig til dit projekt.