XL-BYG logo

Gødning & Kalk

29 produkter

Viser 24 ud af 29 produkter

Havens blomster, græsset og hækken har godt af at blive gødet. Det gør væksten bedre og flottere, græsset bliver grønnere og hækken mere tæt. Men det er vigtigt, at du gøder i de rette mængder og på den rette tid på året for at få det maksimale udbytte og for ikke at belaste jorden med næringsstoffer, som planterne ikke når at optage. Hos din lokale XL-BYG finder du lige netop den gødningstype, som du har brug for – og vores uddannede medarbejdere er altid parate til at hjælpe dig med at finde de rette gødningsprodukter.

Gødning findes i mange forskellige typer 

Der er forskel på gødning til roser og til græs. De forskellige blomster, stauder og planter i haven har hver deres behov for næring, og det kan være skadeligt, hvis du benytter den forkerte gødning, eller hvis du benytter den forkerte mængde plantegødning på det forkerte tidspunkt af året. Har du ikke interessen eller tiden til at sætte dig ind i de forskellige former for gødning og gødningstudspunkter, så kan du vælge at benytte en universalgødning, der kan anvendes i hele haven og give dig smukke og velplejede planter og blomster. Denne form for gødning vil tilføre dine planter de vigtigste næringsstoffer, og få dem til at trives optimalt. En sådan gødningstype er velegnet til alle planter, men kan også bruges på græsplænen og i køkkenhaven.

Gødning til græsplænen og hækken

Græsplænen og den nyplantede hæk har brug for NPK-gødning. Står du med en sart, ny hæk, der ikke har fået helt fat endnu, så er det en god idé at tilføre 40 og 50 gram NPK-gødning for hver meter. Hækken kan fint håndtere mængden, men giv gødning, når der er udsigt til regn. Jo ældre hækken er, jo mindre behøver du at gøde den. Der findes specielle gødningsprodukter til hæk og stedsegrønt.

Græsset har også god gavn af en NPK-gødning. Her bør du gøde, når det begynder at blive lunt i vejret – som udgangspunkt i foråret, den tidlige sommer og igen i sensommeren. Brug gerne en NPK-gødning. Gød græsset efter princippet “lidt, men ofte“. Ganske som med hækken er det bedst at gøde, når det ser ud til regn.

Græsset har også gavn af, at du spreder kalk på græsset fra hen på efteråret og igen i marts, når græsset et gået i dvale. Det er bedst også bedst at sprede kalk, når der udsigt til regn, så kalken kan trænge godt ned i jorden.

Gødning til drivhuset

Drejer det sig om drivhuset, kan du give dine drivhusplanter fornyet liv med særlig næringsholdig drivhusgødning, der er udviklet specielt til agurker, tomater, chilli mm. – og som også kan benyttes som vitamintilskud til blomster i såvel drivhus som i potter, krukker og højbede, da gødningen vil trænge dybt ind i planternes rødder og den vej igennem forstærke livskvaliteten, så de får gløden tilbage.

Specialgødninger til dine blomster

Der findes en række specialgødninger, der er velegnet til fx rhododendron, hortensia, azalea, roser, orkidé mm. Her er plantegødningen sammensat, så den indeholder den korrekte blanding af næringsstoffer til lige netop den pågældende blomst, og som understøtter lige netop denne sorts behov. Der findes også universalgødninger, der kan anvendes på bredt på dine blomster.

Organisk gødning

Hvis du vil komme lidt mere omkring, kan du vælge en allround organisk gødning, der er velegnet til både blomster, frugttræer, grøntsager, græsplæner, stauder og buske. Til denne havegødning er der tilsat mikroorganismer og bakterier, der vil styrke planternes evne til at optage næringsstoffer og vand. Eftersom denne type gødning er langtidsvirkende, betyder det at den frigives langsomt i jorden. Planterne kan dermed selv styre optagelsen af næringsstofferne, når de har brug for dem.

Plantenæring giver sunde planter og smukke blomster

Med plantenæring får du stærke og frodige planter og smukke blomster. Og hvis du anvender en organisk og CO2-neutral plantenæring, slipper du for kalk og klor, hvilket især er relevant, hvis det skal påføres økologiske afgrøder. Dermed kan du give dine blomster og planter i krukker og i drivhus de mest optimale vilkår for en god vækst.

Når plantenæringen skal bruges, kan du gøre det samtidig med vanding. På den måde bliver næringen løbende frigivet, så planterne kan optage næringsstofferne, når de har behov for dem. Dine planter opnår dermed en sundere tilstand, så de er mindre udsatte over for skadedyr- og sygdomsangreb.

Spørgsmål og svar om gødning

Vi har samlet en række af de mest almindelige spørgsmål om gødning:

Hvad er gødning?

Gødning er i al sin enkelhed næringsmidler, som planterne skal bruge til vækst, energiomsætning og modstandskraft overfor sygdomme.

Hvorfor giver man planter gødning?

Både haven og stuens planter har brug for vand, sol og næringsstoffer. Med tiden er næringsstofferne i jorden opbrugt, og det kan resultere i færre blomster, frugter og grøntsager, lettere udpinte planter og mindre vækst.

Det er en god idé at give plantegødning, så man sikrer, at de får næringsstoffer nok, således de kan vokse sig større samt for at sikre en god blomstring, frugtsætning, frodighed og sunde blade.

Hvilke typer gødning er der?

Der findes mange forskellige typer gødning. De kan overordnet inddeles i to typer: organisk gødning og kunstgødning.

Organisk gødning består af naturlige næringsstoffer, som kommer fra dyr eller planter. Man kan selv fremstille organisk gødning ved at smide have- og organisk køkkenaffald i en kompost, hvor det med tiden vil blive til gødning. Du kan også købe organisk gødning af høj kvalitet enten flydende eller i poser.

Kunstgødning er en kemisk fremstillet gødning med vigtige mineraler. Denne købes ofte som NPK- eller PK-gødning. Kunstgødning kan fås i enten flydende form, pelleteret eller i poser. Kunstgødning bliver hurtigt nedbrudt, og ved udendørsplanter bliver overskydende næringsstoffer blot skyllet væk. Derfor er det vigtigt at give planterne en mindre mængde, men gerne oftere.

Organisk gødning er længere tid om at blive nedbrudt, hvilket giver planterne tid til at optage dem. Derfor behøver du ikke gøde lige så ofte med organisk gødning.

Hvilken gødning skal du vælge?

Den gødning du skal vælge, afhænger af hvor og hvad du vil gøde, samt hvor ofte du vil gøde.

Der findes forskellige typer af gødning, både organisk- og kunstgødning. De har forskellige nærringsindhold og varigheden af optagelsen af næringsstofferne er ligeledes forskellig.

Derudover findes der gødning, som er specialudviklet til græs, roser, drivhuse, rhododendron osv. Der findes også flere universale gødninger, som kan bruges til de fleste planter.

Meget generelt og groft sagt kan du vælge:

  • Organisk gødning hvis du ikke ønsker at gøde særlig tit.
  • Kunstgødning hvis du gerne vil gøde oftere.

 

  • Universal gødning til alt.
  • Plænegødning eller gødning med højt NP-indhold til græsplænen.
  • PK-gødning eller gødning med højt indhold af PK til blomster.
  • NPK-kunstgødning eller universal organisk til stue- og haveplanter.
  • Organisk plantegødning til køkkenhaven. Se mere her.
  • Special gødninger til de planter og områder, de er udviklet til.

Har du spørgsmål og brug for vejledning til at vælge den rigtige gødning, så står din lokale XL-BYG  altid klar til at hjælpe dig. 

Hvad gøder jorden bedst?

Kompost, såsom græsafklip, grønt madaffald og kaffegrums, som indeholder forskellige næringsstoffer og kan være nærende for havens jord. Skal jorden bruges til bede, køkkenhave eller i potter, er der ofte ikke nok næring i komposten, og det vil derfor være ideelt at gøde jorden. Afhængigt af hvad jorden skal bruges til, kan du gøde den med organisk gødning, NPK- eller PK-gødning. Du kan læse mere om de forskellige typer af gødning her på siden.

Skal du gøde jorden i din køkkenhave kan du læse mere om det i artiklen: Valg af jord og gødning i køkkenhaven.

Hvornår skal jeg give græsplænen gødning?

Gødningssæsonen for din græsplæne starter i april, hvor du giver den første gødningsrunde, dernæst gøder du igen i juni og en sidste gang i august-september. Du kan også gøde en ekstra gang i løbet af sommeren, eventuelt hvis du benytter kunstgødning, da dette optages hurtigere.

Det er altid bedst at gøde, når der er udsigt til regn, da det opløser granulaterne og siver ned i jorden til græssets rødder med det samme. Hvis ikke der er udsigt til regn, er det en god idé at vande gødning af græsplænen.

Hvilken gødning skal jeg give græsplænen?

Vi anbefaler, at du bruger 14-3-15 NPK-gødning.

Hvornår skal hække have gødning?

Din nye hæk har bedst af at blive gødet i maj eller juni og så igen i august eller september. Du skal ikke give det hele på en gang. Brug 40 og 50 gram NPK-gødning for hver meter og altid, når der er udsigt til regn. Ældre hække behøver ikke gødning.

Hvilken gødning skal du vælge?

Det er umuligt at svare præcist på. Der er forskellige typer gødning til græs, hæk, roser, drivhuse, rhododendron osv. Men du kan altid benytte en universal gødning, hvis du ikke vil have gang i flere forskellige typer gødning. Spørg evt. i din lokale XL-BYG.

Hvad er NPK-gødning?

Bogstaverne i NPK-gødning henviser til kvælstof/nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). De tre forskellige stoffer er primære næringsstoffer og forbedrer plantens vækst, dens energiomsætning og forbedrer plantens modstandskraft overfor sygdomme.

Hvornår gøder man stauder?

Staudebede behøver normalt ikke plantegødning, da de ofte klarer sig fint med den næring, de får fra jorden og nedfaldene blade. Derudover skal nyplantede stauder helst ikke gødes, da de let bliver overgødet og svitset.

Ønsker du at gøde dine stauder, er det bedst at give dem en god mængde kompost blandet med lidt organisk gødning i foråret. Du kan eventuelt supplere med en lille mængde kunstgødning hen over sommeren. Pas dog på med at give dem for meget, da det kan resultere i færre blomster og flere blade.

 

Find din gødning i XL-BYG

Der findes mange forskellige gødningstyper og det kræver et godt overblik at vælge den rette gødning til den rette plante, blomst eller til græsplænen. Du kan bestille gødning og plantenæring her på webshoppen og lade din lokale XL-BYG sørge for en sikker levering hjem til dig.

Du kan også kigge forbi din lokale XL-BYG og tage en snak med vores faguddannede medarbejdere om din have og dine helt konkrete gødningsbehov. På den måde får du den rette rådgivning og den rette vejledning i, hvilken type gødning du skal benytte og hvor meget gødning, der er nødvendig.