Artikel
Valg af jord, gødning og kompost til bestemte grøntsager og formål er alt sammen vigtige overvejelser, når man er køkkenhaveejer og vil sikre en god høst. I denne guide får du inspiration til at træffe det rigtige valg for din køkkenhave.
Generelt er en porøs og næringsrig muldjord blandet med organisk materiale, såsom blade, grene og æggeskaller, det bedste udgangspunkt for dine planter. Dette gør, at rødderne lettere kan gro, ikke sopper i vand og samtidig har nok fugt og næring til rådighed.
Når du graver i haven, vil de øverste 20-30 cm typisk udgøre muldjord. Dette lag er en blanding af den rå uorganiske jord, der findes længere nede, og organisk materiale såsom planterester.
Muldjord er desuden en let og porøs jordtype, der giver planternes rødder rig mulighed for at vokse. Den luftige struktur, sammen med det organiske materiale, bidrager til at bevare fugtighed og næringsstoffer og giver næring til planterne
Muldjord består typisk af en blanding af mineraler såsom sten, grus, sand og ler, samt planterester. Jord indeholder også mikroorganismer som svampe, bakterier og smådyr, der bidrager til nedbrydningen af organisk materiale.
Kompost har derimod næsten ingen mineraler i sig. Den består primært af plantedele, smådyr og kun en brøkdel muldjord (og mineraler). Indholdet af mineralske elementer kan dog variere afhængigt af kompostens sammensætning.
Kompost er en vigtig del af din køkkenhave.
Kompost fungerer som naturlig gødning til jorden og dine planter. Den hjælper med at holde på næringsstofferne og gør leret jord lettere at arbejde med, da den løsner jorden og øger dræningsevnen. Samtidig hjælper kompost med at bevare fugten i mere sandet jord.
Du kan få kompost fra genbrugsstationer eller købe færdige kompostblandinger i poser. Alternativt kan du fremstille din egen kompost ved at genbruge organisk materiale som planterester, små grene, græs og endda dit organiske køkkenaffald.
Vil du gerne bygge din egen kompost? Så finder du guiden her.
Nej, du kan som udgangspunkt ikke plante udelukkende i ren kompost, da det vil dræbe dine frø.
Med ren kompost, hvad enten du køber det, henter det på genbrugspladsen eller samler det fra din egen have, er det vigtigt at være opmærksom på, at komposten i sin rene form er meget koncentreret, hvilket kan skade dine grønsagsfrø og nye spirer. Ønsker du at benytte kompost under såningen, er det derfor vigtigt, at du river en mindre mængde kompost sammen med den eksisterende jord, inden du sår dine grøntsager.
Alternativt kan du også bruge en større mængde kompost længe inden frøene skal i jorden, så du på den måde forbereder jorden til såning. Dette kaldes jordforbedring, som du kan du læse mere om i næste afsnit.
Det kan være en god idé at forbedre og klargøre jorden i din køkkenhave for at give den et ordentligt skud næring, så den er klar til dine grøntsager i foråret. Dette kan gøres på flere måder:
Dæk jorden til om efteråret med planteaffald såsom nedfaldne blade, kviste, æbler samt organisk grønt køkkenaffald.
Hvis jorden er meget hård eller udpint, kan det være en god idé at grave et godt stykke ned og vende jorden om efteråret. Du kan eventuelt tilføje næring og luft til jorden ved at blande kviste, kompost og muld, mens du vender og løsner den.
Indarbejd gødning i det øverste jordlag om efteråret ved at grave eller rive det ned.
En af metoderne for en nærringsfyldt jord er brugen af gødning. Gødning kan du læse mere om længere nede på siden, mens du kan blive klogere på god havejord her.
Du bør vælge plantemuld, der passer til den type grøntsag, du ønsker at dyrke. De fleste grøntsager trives bedst i almindelig porøs, muldjord tilsat ekstra kompost og gødning.
Her får du et lille overblik over, hvilken type jord flere grøntsager trives i.
Salat
Jordskokker
Persille
Hvidløg
Gulerødder
Ærer
Jordbær
Squash
Tomater
Krydderurter
Bærbuske (undtagen blåbær)
Kål
Broccoli
Surbundsjord:
Blåbærbuske
Kartofler
Kartofler trives bedst i varmere jord, og en måde at opnå det på er ved at opvarme jorden med plastik nogle dage, før du planter kartoflerne.
Dyrker du dine grøntsager direkte i jorden, giver du planterne mulighed for at hente næring fra et større område, og det kan være en rigtig god idé, hvad end det er i haven eller i drivhuset.
Når du dyrker din grøntsager i jorden, er det vigtigt, at det område, planterne skal leve i, har den fortrukne jordtype. Se eksemplerne ovenfor.
Du kan med fordel grave et hul om efteråret og fylde det med den ønskede jord. Dette gælder også, hvis du ofte dyrker de samme grøntsager på de samme steder i køkkenhaven. Her vil det være en god idé at skifte jorden i efteråret for at sikre en næringsrig jord til netop de planter.
Når du har anlagt højbede i køkkenhaven, kan du enten fylde dem med jord fra haven, økologisk jord eller med næringsrig plantemuld.
Bland muldjorden eller havejorden med kviste, kompost og gødning for at give jorden næring og luft.
Ønsker du at benytte jord fra haven i dine højbede, skal du sørge for at lægge næringsrig jord øverst. Den mest koncentrerede næring findes normalt i det øverste lag af jorden i haven, så det kan være en god idé at lægge det øverste lag jord til side og anvende det øverst i højbedet, når det er fyldt. Alternativt kan du lægge et godt lag købt muld øverst på havejorden i stedet.
Ja. Både kompost og andet grønt affald giver næring til jorden, men det er ikke nok, når der skal dyrkes grøntsager, og slet ikke hvis du ønsker at dyrke mere grove grøntsager.
Græskar, porer og forskellige kåltyper har behov for gødning for at kunne vokse. Mindre grøntsager som salat, tomater, gulerødder, agurker, løg og ærter kan godt klare sig uden, men de vil gro hurtigere og blive større, hvis de også får ekstra næring.
Det er almindeligt at gøde køkkenhaven i to omgange: en stor omgang om efteråret og derefter flere mindre omgange i vækstsæsonen. Ved den store omgang i efteråret graves gødningen ned, så jorden kan suge alt næringen til sig, uden at noget går til spilde, og være klar til såningen om foråret.
Når foråret rammer, giver man ofte jorden en omgang gødning igen, lige før såning af grøntsager, der tåler det. Denne omgang gødning er til gavn for planterne. Ved frøsående grøntsager skal planterne først gødes, når de er godt etablerede og ikke længere er spirer.
Det er dog forskelligt, hvad man bør gøde sin køkkenhave med om efteråret og foråret. Du kan læse mere om, hvilken type gødning du skal bruge og hvornår, længere nede.
Derudover er det en god idé at tage vejret i betragtning, inden du gøder Gød dine grøntsager inden regnen rammer din køkkenhave, eller før du vander, da gødningen skal ned i jorden for at kunne give næring til planterne.
Kort sagt er det ideelt at gøde én gang om efteråret og flere gange om foråret og sommeren.
Hvis du forbereder din jord om efteråret med en god mængde langsomt frigivende gødning eller kompost, kan du minimere behovet for gødning om foråret.
Om foråret skal du være forsigtig med gødningen og tage hensyn til, om planterne kan tåle det, inden de er vokset godt op. Derfor anbefales det at gøde flere gange om foråret og sommeren, eventuelt med hurtigvirkende gødning, men i små doser. Dette giver dig mulighed for at følge udviklingen i din køkkenhave og få en bedre forståelse af, hvad hver planteart og plante har behov for. Hvis dine planter vokser og ser sunde ud, har de ofte ikke behov for yderligere gødning i en betydelig periode.
Valget af gødning til din køkkenhave afhænger først og fremmest af, hvornår du skal gøde din have.
Frisk dyregødning og kompost: Bedst om efteråret
Omsat dyregødning, kompost og posegødning: Bedst om foråret
Frisk gødning, især frisk dyregødning, som ofte omfatter hønsegødning, kaningødning, komøg, hestegødning eller kompost, der endnu ikke er fuldt nedbrudt, er den kraftigste form for gødning. Frisk gødning er så koncentreret, at den let kan skade dine planter, frø og spirer.
Frisk gødning er ideel, når du skal forbedre og klargøre jorden om efteråret. Denne type gødning skal graves/rives ned i det øverste jordlag. Hvis du gør dette, kan du mindske behovet for yderligere gødning om foråret.
Det er sjældent, at planter og frø kan tåle frisk gødning. Der er dog nogle planter, som du sagtens kan give det til. Kartofler, kål og jordskokker er blandt de få, der kan tolerere den kraftige, friske gødning.
Udover at den friske gødning er smart at benytte om efteråret, er det også ideelt at vælge en slags, der nedbrydes langsomt. Langsomt nedbrydelig gødning kommer blandt andet fra køer og heste.
Hvis du planlægger at gøde din køkkenhave om foråret før og efter såningen, er det ofte bedst at bruge følgende typer gødning:
Omsat, hurtigtvirkende dyregødning
Omsat kompost
Den lette og hurtigtvirkende dyregødning inkluderer hønse- og kaningødning. Denne type gødning er ideel, når planterne har brug for en hurtig tilførsel af energi og næring, især om foråret og sommeren. Når denne gødning er i omsat form, kan du drysse den omkring planterne, når de er godt etablerede. Hvis du ønsker at bruge den hurtigtvirkende gødning i frisk form, kan du grave den ned i jorden nogle uger før såning.
Du kan også overveje at bruge flydende gødning, som fungerer på samme måde som almindelig gødning. Du bør altid følge producentens anvisninger for at opnå den bedste høst.
Dyregødning har langt mere næring i sig, så hvis du har mulighed for at benytte dette, er det klart at anbefale. Kompostgødning kan du i dette tilfælde benytte som supplement.
Hvis du ønsker at dyrke din køkkenhave økologisk, er der nogle ting, du bør være opmærksom på.
Bor du i en by, i et industriområde eller på en tidligere erhvervsejendom, kan jorden i din have kan være forurenet. I disse tilfælde kan du vælge at sætte højbede op eller kapillærkasser og fylde dem med økologisk jord. Du kan eventuelt lægge en plantedug indeni højbedene for at sikre, at grøntsagernes rødder ikke vokser ud i din havejord.
Derudover bør du være opmærksom på, hvilken gødning du benytter. For at sikre, at gødningen ikke indeholder kunstige midler eller stammer fra dyr, der har været på marker, der er blevet sprøjtet med kemikalier, kan du producere din egen gødning. Det kan du blandt andet gøre ved at lave kompostgødning eller anskaffe dig et par kaniner eller høns. Du kan selvfølgelig også købe økologisk gødning.
For at undgå brug af sprøjtemidler, f.eks. til ukrudtsbekæmpelse, er der flere metoder, du kan anvende både før og efter såning for at holde ukrudtet i skak uden brug af kunstige midler.
