XL-BYG logo

Højbede & Plantekasser

88 produkter

Viser 24 ud af 88 produkter

Skab hygge og atmosfære i haven eller på terrassen med plantekasser og højbede. Du kan hurtigt etablere små, afskærmede “rum“ i haven eller på terrassen med en velvalgt plantekasse eller et smukt højbed. En smuk og naturlig måde at indrette uderum på. Hos XL-BYG finder du et stort udvalg af runde og firkantede haveborde i høj kvalitet og til lave priser. Køb direkte i din lokale XL-BYG eller bestil online her på siden.

 

PLANTEKASSER OG HØJBEDE HOS XL-BYG

Hos XL-BYG har vi samlet et bredt udvalg af produkter og materialer, der gør det muligt at bygge lige præcis det højbed, som passer til dit behov og din bolig. Så uanset om du vil have en pæn afgrænsning mellem fx plæne og terrasse eller ønsker at skabe en mistbænk eller en lille urtehave, vil du kunne finde en fin løsning i vores udvalg af plantekasser.

Hvad er forskellen på et højbed og en plantekasse?

Der er i princippet kun én enkelt forskel på et højbed og en plantekasse: Et højbed er uden bund og sår direkte på jorden – mens en plantekasse (eller blomsterkasse) er konstrueret med en bund og kan derfor nemmere flyttes og placeres på både hjul og ben. Særligt plantekasser på hjul er smarte, da du nemt kan flytte dem rundt på terrassen eller i haven.

Brug dit højbed som blomsterkasse

Du kan sagtens bruge et højbed på samme måde, som du normalt benytter en plante- eller blomsterkasse – nemlig til at afgrænse terrasser, bede eller andre arealer. Forskellen er blot, at du ikke kan flytte højbedet efterfølgende!

Du bør overveje højden og bredden på dit højbed og højbedsrammen, da det jo blot skal fungere som afgrænsning. Medmindre du af andre grunde ønsker, at afgrænsningen skal være meget høj, tager det sig oftest pænest ud, hvis du vælger et højbed på 30-40 cm i højden. Så skærmer dine højbede heller ikke for udsigten fra f.eks. terrassen.

Højbed og plantekasse som køkkenhave

En populær anvendelse af et højbed og en plantekasse er som køkkenhave. Når du dyrker dine grøntsager, urter og blomster i høje plantekasser, plantekummer, blomsterkasser eller højbede, er de noget lettere at passe, fordi køkkenhaven kommer op i en bedre arbejdshøjde. Det gælder, hvad enten der er tale om dyrkning af kartofler, bønner og andre grøntsager eller bær og krydderurter.

Hvilken højde skal dine plantekasser og højbede have?

Skal dit højbed med højbedsramme eller din plantekasse fungere som køkkenhave, er en en højde på 80-90 cm ideel, fordi det er den optimale arbejdshøjde for de fleste mennesker. Højden skal naturligvis tilpasses din egen højde. Her kan du bruge et sted midt på hoften som målet for, hvor højt dit højbed skal være. Kan du stå op, når du står ved det valgte højbed uden at skulle bukke dig ret meget ned, er højden helt perfekt. På den måde undgår du at belaste ryggen, når du arbejder i bedet.

Hvilken bredde skal dit højbed og din plantekasse have?

Du bør også tænke over, hvor bredt højbedet og plantekassen skal være. Hvis du vælger en bredde, der gør det muligt at nå hen over hele bedet fra en af langsiderne, bliver det langt lettere at arbejde ved. Hvis du vælger et bredere højbed, må du regne med at skulle arbejde fra begge sider. Dog bør der være et vist overlap på midten. Ellers risikerer du, at du ikke kan få ordentligt fat om det ukrudt, der står midt i dit højbed.

Brug eventuelt en del af højbedet eller plantekassen som mistbænk i det tidlige forår eller anskaf en lille drivhussektion til plantekassen, så du kan dyrke fx tomater eller andre grøntsager, der har godt af lidt ekstra varme.

Hvilke materialer findes der til højbede og plantekasser?

Du kan finde et højbed lige efter din smag og i en række forskellige materialer. Vi har både plantekasser i træ og metal i forskellige designs, og de kommer i mange forskellige størrelser og højder.

Plantekasser og højbede i træ kræver mere vedligeholdelse end modellerne i metal, plast og komposit. Vælger du de populære pallerammer i ubehandlet træ til at bygge dine højbede med, så anbefaler vi, at du giver træet olie eller en omgang træbeskyttelse, inden du planter dem til. Vælger du derimod en plantekasse i komposit får du en løsning, der stort set er vedligeholdelsesfri. Har skal du blot vaske af med en svamp og lunkent sæbevand. Plantekasser og blomsterkasser er forsynet med indsatser i plast, der gør, at selve kassen ikke kommer i forbindelse med jord og derfor ikke er udsat for råd og svamp.

Tilbehør til højbede og plantekasser

Hos XL-BYG finder du en lang række tilbehør til både højbede og plantekasser – fx fuglenet, sneglehegn, espalier og forskellige former for beslag og hjørner. Husk også at købe jord og gødning af en god kvalitet. Det giver det bedste resultat.

Et par hurtige spørgsmål og svar om højbede og plantekasser

Vi møder ofte de samme spørgsmål, når vi taler om højbede og plantekasser med vores kunder. Her er en hurtig oversigt:

Hvad skal der i bunden af et højbed? Det korte svare er “ingenting“. Definitionen på et højbed er nemlig at der er tale om et havebed, der er gjort højt ved hjælp af en kasse. Højbedet står derfor direkte på jorden (eller direkte på havefliserne) og har ikke nogen bund. Du kan evt. lægge en fiberdug ned imod jorden, så du kan holde ukrudt væk. Det er også en fordel at etablere et dræn i bunden af højbedet – fx ved at bruge lecanødder.

Hvor dyb skal jorden i et højbed og en plantekasse være? En tommelfingerregel er, at du skal bearbejde jorden i en dybde på minimum 30 cm. Hvis du vil have et højbed med en mere behagelig arbejdshøjde, er der ingen dyrkningsmæssige problemer i at lave et højbed med en jorddybde på helt op til 60-70 cm.

Hvad skal jeg plante i et højbed eller en plantekasse? Der er stort set frit slag. Både højbede og plantekasser er velegnede til sommerblomster, grøntsager og krydderurter. Du kan også plante græsser, hvis du benytter dine plantekasser oh højbede som rumdeler på terrassen.

Hvornår skal du plante i højbedet? Vent til jorden er frostfri i april eller maj. Invester eventuelt i en lille drivhussektion til plantekassen, så du kan tyvstarte sæsonen.

Hvordan undgår jeg dræbersnegle i højbede? Du kan montere et såkaldt sneglehegn på dit højbed eller plantekasse. Sneglehegnet forhindrer sneglene i at kravle op i bedet til dine planter. Du kan også bekæmpe dræbersneglene med jernfosfat (ferramol).

Køb dit højbed eller plantekasser hos XL-BYG

Der findes et væld af forskellige typer højbede, plantekasser, planterkasser på hjul og blomsterkasser i et væld af designs og materialer. Vi anbefaler, at du kigger forbi din lokale XL-BYG og tager en snak med en af vores medarbejdere, så du kan få den rette vejledning og rådgivning inden dit køb. Måske er et højbed den rette løsning til dine planer, eller måske er det mere rigtigt at investere i en plantekasse eller en blomsterkasse, du kan flytte rundt med.

Ønsker du at handle online, så kan du på denne side kan du se vores sortiment af billige højbede og plantekasser i træ eller metal – alle i en høj kvalitet. Når du har fundet det, kan du let bestille det direkte her gennem vores webshop. Vi leverer så dine nye plantekasser eller højbede hurtigst muligt.