Testen omfatter fire modeller af kædesave, der alle er drevet af 18 V-batterier, som du måske allerede kender fra dit elværktøj og andre havemaskiner. De testede save er:

Kædesavene varierer i størrelse, hastighed og anvendelsesmuligheder, hvilket gør dem velegnede til forskellige formål. Nedenfor kan du læse mere om savene, og hvad Jacob Carlsson fremhævede i sin test af maskinerne.
For at vurdere savenes alsidighed blev de testet på tre forskellige typer træ: en douglas gran-stamme, en egetræstramme og et stykke tømmer svarende til fx tagkonstruktioner. Dette gav en bredere forståelse af, hvordan savene klarer sig under forskellige forhold.

En god kædesav skal kunne levere kraft og præcision samtidig med, at den er let at håndtere. I denne test blev følgende parametre vurderet:
Skærehastighed: Hvor hurtigt kan saven skære gennem træ? Og betyder moment mere for hastigheden end selve kædehastigheden?
Ergonomi: Er det nemt at håndtere og styre saven under arbejdet?
Størrelse: Er der naturlige muligheder eller begrænsninger, som er vigtige at fremhæve ud fra sværdets længde?
Ved brug af kædesave er sikkerheden en afgørende faktor. Alle tests blev udført med egnet sikkerhedsudstyr, herunder skærebukser, skæresko, handsker, hjelm med visir og høreværn. Det er vigtigt, at du altid bruger egnet sikkerhedstøj og værnemidler, når du arbejder med kædesave – uanset om de er batteridrevne eller benzindrevne.
BOSCH-kædesaven viste sig som en solid allround-model. Den klarede skæring i både douglas gran og konstruktionstræ uden problemer, men havde lidt udfordringer i egetræet, hvor savens motor blev presset og sværdet for kort. Ergonomien var god, og saven føltes let og velafbalanceret under arbejdet. Sværdlængde: 40 cm.

Fordele:
Ulemper:
Denne model fra MILWAUKEE imponerede med sin kraft og skærehastighed. Den klarede nemt alle tre trætyper og viste især sin power i egetræsstammen, hvor den som den eneste klarede et helt snit igennem - faktisk på samme tid (ca. 30 sekunder), som DEWALT-modellen brugte på at skære igennem douglas gran. Sværdet på denne model var retfærdigvis også længere end på de andre modeller. Sværdlængde: 50 cm.

Fordele:
Ulemper:
MAKITAs kædesav udmærkede sig ved sin kædehastighed og ergonomi. Den er oplagt til byggepladsarbejde og mindre beskæringsopgaver af fx grene, hvor arbejdet skal udføres hurtigt og nemt med en maskine, der ikke fylder alverden. Sværdlængde: 35 cm.

Fordele:
Ulemper:
DEWALT-modellen føltes robust og pålidelig trods sin lille størrelse som den mindste i testen. Den klarede sig godt i konstruktionstræet, men udmærkede sig ikke på samme måde som nogle af de andre modeller ved skæringer i douglas gran-stammen eller egetræsstammen. Den er et godt valg til mindre opgaver uden specifikke krav om høj ydeevne. Sværdlængde: 30 cm.

Fordele:
Ulemper:
Valget af kædesav afhænger af dine behov. Hvis du primært arbejder på byggepladsen og har brug for kraft og hastighed, kan DEWALT-kædesaven være det rette valg. Til blandet brug samt skovarbejde, hvor støjsvag drift og lang batterilevetid er vigtige, er MAKITA-maskinen og BOSCH-kædesaven gode bud. Til de tungere opgaver, hvor du har behov for masser af kraft, vil du sætte pris på det høje moment og lange sværd på MILWAUKEE-kædesaven.
Testen viste, at batteridrevne kædesave kan være et godt alternativ til benzindrevne modeller – især hvis du værdsætter lavere støjniveau, nem vedligeholdelse og fraværet af udstødningsgasser. Husk dog altid at vælge en model, der passer til dine specifikke opgaver, og sørg for at bruge korrekt sikkerhedsudstyr under arbejdet.
Du kan finde de testede kædesave og mange flere havemaskiner hos din lokale XL-BYG, hvor vi også gerne rådgiver dig om valg af maskiner.