Jacob Carlsson er ikke bare en dygtig bygningssnedker – han er en grundig håndværker, der rydder op efter sig selv. Han er dermed afhængig af en god støvsuger, når der skal fjernes skidt, snavs og farligt støv på byggepladsen eller i værkstedet.
Som en professionel håndværker og bygningssnedker har Jacob erfaring med, hvordan støv, skidt og snavs kan være både generende for arbejdet og det færdige resultat. Og så er han ikke mindst opmærksom på, at byggestøv mv. kan være sundhedsskadeligt. Han går derfor op i at have en effektiv støvsuger til rådighed, når han arbejder.
En professionel støvsuger skal både være nem at bruge, have den rigtige type filter – og selvfølgelig være pålidelig. Jacob Carlsson tester derfor fire modeller fra Starmix. Alle modellerne er i H-klasse, så de kan håndtere farligt støv såsom asbest.
Testede modeller:
Starmix iPulse "H" 1635 Safe – en kraftfuld industristøvsuger, der klarer både vådt og tørt affald. Den er specielt designet til at fungere sammen med værktøjer som facadefræsere og murrillefræsere. Med den unikke iPulse permanente filterrensning, renses filtrene automatisk, mens du bruger dit elværktøj, så du undgår stop under arbejdet. Støvsugeren er "H"-klassificeret, hvilket betyder, at den er godkendt til at håndtere meget skadeligt støv.
Starmix ISC "H" 1625 Safe – en robust industristøvsuger, perfekt til både vådt og tørt affald på byggepladsen. Modellen er "H"-klassificeret, hvilket betyder, at den er godkendt til at håndtere meget skadeligt støv.
Starmix Energetic 1420 H-støvsuger – Danmarks mest kompakte "H"-godkendte håndværkerstøvsuger. Denne støvsuger er lille og kompakt, og er nem at tage med rundt på opgaver. Den er perfekt til service- og monteringsopgaver samt slutrengøring. Støvsugeren fylder ikke meget i firmabilen, og alt tilbehøret kan let opbevares og sættes fast på støvsugeren, når den ikke er i brug.
Starmix Smart H-støvsuger – den mindste "H"-støvsuger på markedet. Denne støvsuger vejer kun 5,1 kg, hvilket gør den let at transportere over skulderen og giver dig stor bevægelighed. Med en beholderkapacitet på 6 liter og en ledning på 5 meter er den både praktisk og nem at bruge. Støvsugeren er velegnet til en række områder som hoteller, skoler, fabrikker, butikker, kontorer samt bygge- og renoveringspladser. Støvsugeren er kun egnet til opsugning af tørt støv.
Alle fire modeller er "H"-klassificeret, hvilket betyder, at de er godkendt til at håndtere meget skadeligt støv. De er desuden effektive mod respirabelt kvartsholdigt materiale, asbest, skimmel, cement og mørtel, sand og grus, murbrokker, løvtræ, fyldemasse med silikat, bitumen som tjære og asfalt, mineralske fibre samt isoleringsmateriale som glasuld. Med de effektive HEPA 14 filtre opsamler alle fire støvsugere hele 99,995% af det farlige støv, der opstår på byggepladsen.
Konklusionen blev, at alle fire støvsugere er gode modeller til forskellige opgaver og behov. Vi anbefaler derfor, at du besøger din lokale XL-BYG og prøver det brede udvalg af støvsugere, inden du køber dit elværktøj og tilbehør.