XL-BYG logo

Artikel

Sort Stål Tagrender valgt til ny LAR-bebyggelse i Helsinge

Hvordan løser du tagafvanding i byggerier med zinkrestriktioner og LAR-krav? I Helsinge er 62 nye rækkehuse i Troldebakkerne opført med lokal afledning af regnvand (LAR), og det stiller særlige krav til materialevalg. For at imødekomme kommunens miljøkrav er der valgt arkitekttagrender i Sort Stål fra Plastmo.

For at imødekomme kommunens miljøkrav er der valgt arkitekttagrender i Sort Stål fra Plastmo.

Plastmos store kvartrunde arkitekt-tagrende sidder helt tæt op ad facaden og er populær på huse uden udhæng.

Gribskov Kommune tillader ikke brug af zink i byggerier med LAR-løsninger, da tungmetaller som zink og bly kan udvaskes og belaste miljøet. Derfor er tagrenderne i denne bebyggelse udført i prælakeret Sort Stål – et materiale, der ikke udleder miljøfarlige stoffer og samtidig kan indgå i DGNB-certificerede byggerier. Tagrenderne har desuden en miljøvaredeklaration (EPD), der dokumenterer CO₂-aftryk.

Rækkehusene i Troldebakkerne har lokal afledning af regnvand til LAR bassiner

Rækkehusene er opført uden udhæng, og den kvartrunde tagrende i str. 14 er monteret tæt mod facaden. Den sorte overflade harmonerer med husenes vinduer, døre og øvrige facadeelementer og bidrager til et enkelt og ensartet udtryk.

Valget faldt oprindeligt på Plastmo Stål Plus – en tagrende i stål med zink-lignende udtryk. Men efter en gennemgang af mulighederne med Plastmos distriktschef Melina Nolte ved rejsegildet, blev Sort Stål valgt som et bedre match til byggeriets udtryk.

Distriktschef Melina Nolte her i dialog med tømrer om montering af tagrender på byggepladsen.

Tagrenderne er leveret via XL-BYG, og montagen er udført af tømrere fra 3G Entreprise A/S. Der er i alt monteret ca. 1.000 meter tagrende. Systemet er samlet med lim, hvilket gør arbejdet enkelt og uden behov for lodning eller specialværktøj.

XL-BYG anbefaler Plastmo Sort Stål og Stål Plus tagrender, fordi de både lever op til skærpede miljøkrav og er fremtidssikrede løsninger, der – med hjælp fra Plastmos online beregner – er dimensioneret til at håndtere fremtidens stigende regnmængder. Hør mere i din lokale XL-BYG.

Andre har også læst