XL-BYG logo

Artikel

Montér en effektiv dampspærre – nemmere og hurtigere

Med DAFA ExFoil dampspærre kan du montere en tæt dampspærre og stå i en win-win-situation. Og når kunderne også er glade, er der fuld tilfredshed hele vejen rundt. Hos XL-PRO sætter vi en ære i at kunne hjælpe i den rigtige retning.

Det tager tid for selv den dygtigste håndværker at montere en god og tæt dampspærre. Lovkravene er skrappe, så når der dukker et nyt og godt produkt op på markedet, så er det værd at være opmærksom. Det var XL-BYG i Løgstør og Tonni Borg fra Borg Byggeri:

“Plastfolier fungerer jo, men det er bare nemmere at lave et pænt stykke arbejde med DAFA ExFoil. Du kan stramme den helt op, uden at den river op i klammerne. Samtidig hæfter tapen bedre, så man kan trykke den fast ét sted, uden at den går op et andet. Det giver et meget bedre slutresultat.“

Toni Berg er ikke ene om at have gode resultater med DAFA ExFoil. Kvaliteten er god, og de dampspærrer, der bliver sat op, følger lovkravene. Men det er ikke alt.

Fleksibel, stærk og nem at bruge

Der er travlt på byggepladserne, så det er vigtigt at kunne arbejde med et produkt, der er til at stole på, og som derfor ikke driller. Tid er jo som bekendt penge!

“Når det gælder dampspærre, så er ExFoil-produktet noget af det bedste, jeg har set. Og jeg har solgt byggematerialer i 30 år,“ udtaler Michael Eegholm fra XL-BYG i Løgstør, der leverede ExFoil til Tonni Borg fra Borg Byggeri.

Kvaliteten ligger i de mange små detaljer

Man skal ikke tale med ret mange mestre eller svende, før man finder ud af, at det er i de mange små detaljer, ExFoil fra DAFA har sine fordele: Produktet er en rivfast 3-lags folie med armeringsnet, vedhæftningen er særdeles god (man kan tape samlinger uden fast underlag*), folien kommer i fuld rullebredde på 2,15 eller 2,70 m, der er ikke brug for opstregning, og der
er præcis anvisning af, hvor klammerne skal sidde. Det giver alt sammen en meget nem håndtering – og dét sparer tid! Uden at der bliver gået på kompromis med kvaliteten af arbejdet.

Og så er der lovgivningen

Kravene til lufttæthed i nyt byggeri stiger og stiger. Med ExFoil har DAFA skabt et produkt, der imødekommer kravene. Både i dag og i fremtiden.

Enhver håndværker kender de udfordringer, der er i at levere et godt stykke arbejde, der overholder kravene, og som samtidig kan udføres på kort tid. Konkurrencen er hård, så det betyder meget, at en leverandør tager udfordringen op og fremstiller et kvalitetsprodukt, der både gør håndværkerens arbejde lettere og hurtigere, gør kunden tilfreds, og som lever op til lovens bogstav.

Vi kender udfordringerne på byggepladsen

Hos XL-PRO kender vi alt til den hverdag, der er på de danske byggepladser. Vi kender kravene til hurtig færdiggørelse, vi kender kundernes ønsker om høj kvalitet, og ved, at der er lovgivning, som skal overholdes. Vores rolle er at få det hele til at gå op i en højere enhed – det arbejder vi på hver dag. Og med ExFoil fra DAFA står vi faktisk med et produkt, der gør alle glade.

*Det er naturligvis vigtigt, at DAFAs monteringsvejledning følges.