Når du vælger træ til facade, handler det om mere end udseende. Både æstetik, holdbarhed og effektiv montering er afgørende. Med det store udvalg af brandgodkendte ThermoWood®-profiler fra Frøslev, får du nem adgang til gennemtestede facadeløsninger, der kombinerer naturlig æstetik med stærke tekniske egenskaber – udviklet til nordiske forhold og tilpasset håndværkerens hverdag.

Frøslev Embla® ThermoWood® er termobehandlet fyr, hvor træets struktur ændres ved høje temperaturer og damp. Resultatet er et formstabilt materiale med lav fugtoptagelse og høj modstandsdygtighed mod råd og svamp. Termobehandlingen foregår i Danmark på Frøslevs egne anlæg i Sønderjylland. Frøslev er Danmarks eneste certificerede ThermoWood®-producent, og certificeringen er din sikkerhed for, at behandlingen udføres efter foreskrevne standarder.
Embla® ThermoWood® leveres i flere facadeprofiler, så du kan løse både klassiske og moderne projekter. Træet er let at bearbejde, hvilket giver en smidig montage og et ensartet resultat – uanset om du arbejder med lodret eller vandret beklædning. Samtidig kan materialet stå ubehandlet og patinere naturligt eller overfladebehandles efter for at bevare den varme, brune tone.

ThermoWood®-processen er helt fri for kemikalier og giver et holdbart alternativ til trykimprægneret træ. Frøslev Embla® ThermoWood® er Svanemærket.
Formstabil facade med lav fugtoptagelse
Modstandsdygtig mod råd og svamp
Kemikaliefri, Svanemærket og dokumenteret holdbar
Let at montere og arbejde med
Naturligt udtryk – patinerer smukt over tid
Godt og prisvenligt alternativ til trykimprægneret træ

Med Frøslev Embla® ThermoWood® får du en facadeløsning, der fungerer i praksis – både på byggepladsen og på den færdige bygning. Hør mere om facadeløsninger og bestil dine materialer i din lokale XL-BYG.