XL-BYG logo

VASSO

VASSO er XL-BYGs eget brand inden for brus, vandhaner og tilbehør. Ønsker du at give køkken eller badeværelse en designmæssig opdatering til meget fornuftige penge, så er VASSO lige noget for dig.

84 produkter

Viser 24 ud af 84 produkter

VASSO er design til skarpe priser

VASSO er kort sagt værdi for pengene. Du får bruse- og køkkenarmaturer, VVS og badindretning i skarpt, nutidigt design til yderst konkurrencedygtige priser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du finder farver som krom, sort og messing, så du kan få en gennemført lækker stil på badeværelset og med matchende armatur i køkkenet. Alle VASSO produkter har selvfølgelig de lovmæssige godkendelser.

Montering er enkel, og løsningerne smarte

Alle VASSO armaturer er med fleksible tilslutningsslanger, så du undgår vanskelige installationer med utidssvarende kobberrør. Håndvaskarmaturet er inkl. bundventil med push open. Du slipper dermed for installation af bundventil med løft-op stang, som kan være udfordrende at montere, hvor pladsen er trang. Monteringen af VASSO er i det hele taget gjort meget enkel med smarte løsninger, og du finder videoguides til montering af både køkken-, håndvaskarmaturer og brusesystemer på varerne i webshoppen.

Undgå borehuller i fliserne med VASSO indretning

Trådkurvene i VASSO serien sættes op med skruer eller ved limning, så du har muligheden for at undlade at bore huller i fliserne på dit badeværelse.

VASSO håndklædekroge og toiletpapirholder klæbes op med den for-monterede 3M tape.

Opgradér til en VASSO bruseløsning

VASSO brusesystemet med både hånd- og hovedbruser giver en fantastisk bruseoplevelse og har et justerbart beslag, så højden på hovedbruseren kan tilpasses individuelt. Designet er elegant med en flot slank hovedbruser og minimalistisk håndbruser. Du kan også opgradere dit brusestangsæt og din brusetermostat til nye fra VASSO, som fås i enten sort eller krom. Håndbruserne fås i udgaver med 1 eller 3 stråletyper.

Faste lave priser på VASSO hos XL-BYG

Når du køber VASSO produkter, kan du være sikker på altid at få kvalitet til lavpris. Vi har faste lave konkurrencedygtige priser hver dag. Så om det er køkkenarmaturet, brusesystemet eller noget tredje, som skal opdateres, så er VASSO et godt valg, som du vil få glæde af i mange år.