RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

danfoss

Sorter efter

Danfoss - historie og produkter

Danfoss er en af Danmark absolut største og mest kendte virksomheder. Virksomhedens produkter er så udbredte, at det vel er de færreste danske hjem, der ikke har Danfoss termostater siddende på deres radiatorer. Virksomheden er kendt for sine kvalitetsprodukter, der har en lang holdbarhed og en god funktionalitet. Derfor fører XL-BYG også en hel række af Danfoss' produkter.

Grundlagt i 1933 af ingeniør Mads Clausen

Virksomheden Danfoss blev grundlagt den 1. sep. 1933 af Mads Clausen, som i 1927 var blevet uddannet til ingeniør. Mads Clausen interesserede sig for ventiler og opfandt en ekspansionsventil, der kunne regulere kølesystemer. Arbejdet foregik ofte under udfordrende ydre omstændigheder, der stillede krav til kreativiteten. Fx brugte Mads Clausen til at begynde med et køleskab som laboratorium. Clausen arbejdede videre på sine tekniske opfindelser og opfandt en termostat til radiatorer. Siden hen udvidede Danfoss sit produktsortiment kraftigt, så virksomheden nu har omkring 50 produktserier. Danfoss har bl.a. specialiseret sig i forskning inden for og udvikling af systemløsninger, komponenter, alternativ energi og fjernvarme.

Fra landbrug til stor fabrik

Skifter navn til "Danfoss"

Mads Clausen kaldte i første omgang sin virksomhed for Dansk Køleautomatik og Apparatfabrik. Men i 1946 skiftede den navn til det nuværende Danfoss. På det tidspunkt havde Danfoss 261 ansatte.

Danfoss holdt i de første år til på Mads Clausens forældres gård i Nordborg på Als. Virksomheden fik dog hele tiden brug for mere plads og ekspanderede løbende. Specielt efter Anden Verdenskrig begyndte pladsmanglen virkelig at gøre sig gældende. I 1951 byggede Danfoss en stor fabrik i byen Elsmark. Hovedkontoret ligger i dag stadig på Als, i Nordborg. Familien Clausen - med Jørgen Mads Clausen i spidsen - er stadig med i ledelsen af Danfoss.

Mere end 25.000 medarbejdere verden over

I dag beskæftiger Danfoss mere end 25.000 medarbejdere verden over. Nogle få år (1939) efter grundlæggelsen, begyndte Danfoss at eksportere sine produkter til eksportmarkeder, og i dag sælger firmaet sine produkter til mere end 100 lande verden over. Danfoss lægger stor vægt på at bidrage til en beskyttelse af miljø, menneskerettigheder, medarbejdernes rettigheder samt en nedbringelse af korruption. Derfor har virksomheden også tilmeldt sig FN's Global Compact.

Køb Danfoss' produkter hos XL-BYG

Hos XL-BYG finder du et godt sortiment af produkter fra Danfoss:

Danfoss berømte radiatortermostater

Danfoss er nok mest kendt for sine produkter inden for energioptimering - især deres radiatortermostater. Termostaterne er kendetegnet ved en høj kvalitet og anvendelige funktioner. Danfoss har lagt vægt på, at de skal være lette at montere, så kunden hurtigt kan udskifte de gamle termostater til nye og mere effektive.

Blandt Danfoss' nyeste produkter er en radiatortermostat, du kan styre elektronisk ved hjælp af din mobiltelefon. Det betyder, at du kan skrue op eller ned for varmen, også selvom du ikke er hjemme. Du kan altså tilpasse varmen i et lokale, så der er behageligt varmt, når du kommer hjem en kold vinterdag. Du kan finde den elektroniske radiatortermostat her på siden.

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk