RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Hvilke typer brændeovn kan jeg vælge?

Det er vældigt hyggeligt med ild i brændeovnen på en kold og mørk vinterdag, så brændeovnen er blevet et populært valg som varmekilde de seneste år. Men hvilke slags ovne findes der egentlig, og hvad for en skal du vælge? Det spørgsmål vil jeg prøve at besvare forneden, hvor du kan se en beskrivelse af de 3 mest populære typer her i Danmark.

Fritstående brændeovne

Fritstående brændeovne står direkte på gulvet (eller en gulvplade). De er en videreudvikling af de gammeldags støbejernsovne og afgiver konvektionsvarme, hvilket vil sige, at varmen cirkulerer i rummet, fordi varm luft pustes ud fra brændeovnen, imens den suger kold luft ind.

Fritstående brændeovne kræver en del plads. Du skal derfor være opmærksom på, at den ikke er for stor til rummet, du vil opvarme. En anden ting er, at hvis brændeovnen er for stor, bliver der hurtigt for varmt i rummet, og så sker der gerne det, at du lukker ned for lufttilførslen. Og det kan faktisk være et problem! For hvis der lukkes for langt ned for lufttilførslen, får du nemlig ikke en optimal forbrænding, hvilket er meget vigtigt at få. Når din ovn brænder effektivt, sparer du nemlig penge og samtidigt skåner du miljøet for farlig partikeludslip. Det kan du også få meget mere at vide om i vores flotte grafik om effektiv brug af brændeovne eller ved at læse vores artikel om effektiv fyring.

Monterede eller indbyggede brændeovne (vægophængte)

Monterede eller vægophængte brændeovne afgiver også konvektionsvarme. De adskiller sig fra de fritstående ved, at de enten kan hænges op på væggen eller bygges ind i den ligesom et pejseelement. Fordelen ved en monteret brændeovn er, at den ikke optager så meget plads som en fritstående, og samtidig er rengøringen af pladsen under ovnen nemmere.

En vægophængt brændeovn kan derfor være at foretrække, fordi den er mindre og derved kan bidrage til, at du fyrer effektivt, selvom rummet er lille.

Gasbrændeovne

En gasbrændeovn kan måske være løsningen. Gasbrændeovne findes som indbyggede eller fritstående. En fritstående gasbrændeovn er mobil, hvilket vil sige, at du kan flytte den fra rum til rum. De indbyggede gasbrændeovne kan ikke flyttes, men er meget imponerende at kigge på. Begge typer gasbrændeovne eller -pejse afgiver konvektionsvarme. De forbruger ikke træ eller træbriketter/piller, men gas. Du skal altså have adgang til enten naturgas eller til at købe gasflasker, som passer til ovnen. En gasbrændeovn skal ikke tilsluttes en egentlig skorsten, sådan som en fritstående eller monteret brændeovn skal.

Hvad skal jeg tænke på i mit valg?

Når du skal vælge en brændeovn, er det derfor en god ide først at tænke på, hvilket rum du vil have, den skal opvarme, og se på størrelsen af brændeovnen i forholdet til rummet, så du kan få en optimal forbrænding. Hvis du ikke vælger en gasbrændeovn, skal du dog også sikre dig, at dit valg passer til den eksisterende skorsten, eller at en passende skorsten nemt kan monteres til brændeovnen. Til sidst kan det også anbefales at vælge en Svanemærket ovn, for så sikrer du dig, at den lever op til miljøkravene om partikel- og kulbrinteudslip.

Du er meget velkommen til at komme forbi XL-BYG og se vores udvalg af de forskellige slags brændeovne, så du kan vælge den, der bedst passer til dig og dit hjem. Desuden kan du læse videre på vores sider her, hvor vi blandt andet forklarer de forskellige regler om prøvningsattesten, skorstenshøjden og underlaget, så du er godt oplyst, før du træffer dit endelig valg.

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk