RUM
BYGGER
SAFETY

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

NYT LIV TIL DIN TERRASSE

Sådan vælger du den rigtige terrassebelægning

Står du og skal vælge ny terrassebelægning, kan det være en god ide at indtænke terrassen som en del af husets indretning og stil. Så får du et terrasserum, der bliver en naturlig forlængelse af dit inderum. 

En terrasse er ikke blot et sted, hvor vi hygger os, når vejret er godt. Det er din mulighed for at bringe indretningen fra huset ud i haven. Du kan beholde hyggestemningen og den varme glød ved at vælge en træterrasse, eller det minimalistiske udryk med imprægnerede brædder. Søger du noget mere unikt, kan du vælge betonsten, der ligner marmor. Hvad der passer bedst til dit hus, kan være svært at vurdere. Læs med her, og find inspiration til din terrasse. 

Træterrassen til den naturtro stil

Den traditionelle træterrasse har en særlig evne til at bringe den danske hyggestemning frem. Bræddernes naturlige og dæmpede farver sikrer, at terrassen nærmest går i et med haven. Træterrassen klæder særligt de lidt ældre huse, eller dem med den smukke skagensgule farve. Den giver en ekstra glød til huset, som indbyder til mange dejlige sommeraftner med grillen på terrassen. Det er en god idé at vælge brædderne af lidt højere kvalitet, da de kræver mindre vedligehold. Du kan finde inspiration til, hvordan du skal vedligeholde den traditionelle træterrasse her.
 
En træterrasse kan vælges i flere kvaliteter og nuancer. Overvej hvilken farve, der passer bedst til dit hus, og gør dig nogle tanker om, hvilken kvalitet du ønsker. Hårdttræ kan behandles med olie men også stå ubehandlet. Herunder tre eksempler på hårdttræsplanker. 
 

Fava Amargosa terrasseplank

GOD

Fava Amargosa

Cumraru terrasseplank

BEDRE

Cumaru

Ipe terrasseplank

BEDST

Ipe

Nem vedligeholdelse af din træterrasse?

En træterrasse i "ægte" træ er for mange et stort ønske. Er du ikke til hårdttræsplanker kan du vælge varmebehandlede fyrretræsplanker - Thermowood terrassebrædder, som har en varm glød og som kræver minimal vedligeholdelse - en omgang olie om året. 

 Bergsten Thermo deck terrrassebrædder

Holdbart udtryk med komposit 

Hvis din stil er mere minimalistisk, kan du med fordel benytte sorte kompositbrædder. Det giver den velkendte hygge, men i et mere rent udtryk. Kompositbrædder komplementerer de moderne nybyggede huse i de grå og sorttonede mursten med en blød elegance. Derudover er kompositbrædderne yderst holdbare og med minimal af vedligeholdelse.  

Nordic Deck Shield kompositbrædder

Flisebelægning er den nye klassiker

De kvadratiske fliser i 30x30 er en klassiker i nybyggerkvartererne. De sikrer det moderne udtryk udenfor huset med sine klare og skarpe linjer. Skal det være endnu mere minimalistisk, vil det være en lækker detalje at vælge stenen i sort.
 
Alternativt kan man mixe det meget firkantede udtryk med de rektangulære sten i 30x60 størrelsen. Det vil nedtone de skarpe kanter, men på en sådan måde at den nordiske stil beholdes. Mixet passer i særdeles hed til dig, der ønsker, at dit hus skal have lidt charme og knap så mange kanter. 
 
Hvis vi skal helt over i den ydre del af charmeskalaen, vil det perfekte valg være en strukturflise. En strukturflise har den sydlandske charme, der fører ens tanker hen på sommer, sol, palmer og en drink i hånden. På en sådan terrasse, vil du med en masse grønne planter kunne tilføre dit hus et charmerende sydlandsk fristed. 
 
Struktur IBF flise

Når man snakker om flisebelægning til terrassen, kan man ikke komme udenom  herregårdsstenen/bondestenen. Det er et populært valg hos vores kunder, da stenen kan bygges i mange forskellige mønstre. Rent økonomisk er herregårds/bondestenen også et godt valg, da den har en lang holdbarhed.
 
Den sidste nye tendens inden for flisebelægning er dog brugen af de helt store fliser. De giver et eksklusivt look til den store prangende villa, der byder på lidt flere detaljer end normalen.    
 
Store fliser er trenden 

To unikke alternativer til træ-og fliseterrassen

Hvis du ikke lige synes, at de to klassiske valg med fliser eller træ passer til dit hus og stil, så kan IBFs nye betonfliser være en mulighed. IBF har lavet en ny serie, der hedder marbleline. Her blandes det øverste lag beton i to farver, hvilket giver flisen et marmor udseende. Særligt til de mere eksklusive huse, vil en sådan flise kunne fremhæve husets kvaliteter.
 
Man kan vælge betonflisen i to farveblandinger: New York grå og Arizona brun. New York grå vil stå flot til de mørke, hvide og røde mursten eller pudsninger. Den Arizona brune betonflise vil give de gule murstenshuse det retro-look, som er meget moderne. 
 
IBF Marbeline New York grå  
  
Et andet alternativ er granitstenen. Granitstenen anvendes ofte på gågader, til fortovet og lignende. Har du et byhus, vil det derfor være ideelt at videreføre den elegante og dog hyggelige stil til din terrasse. Så vil dit byhus være i rød tråd med bybilledet, og du vil have en skøn terrasse at tilbringe dine sommeraftener på. Granitten er meget let at holde pæn. I modsætningen til fliser og træbelægninger kan man gøre granitstenen rent ved blot at bruge en højtryksrenser. Du skal altså ikke overveje trykket og afstanden, blot lade højtryksrenseren gøre sit arbejde. Flisepest kan heller ikke leve på granitten. Stenen passer derved også til dig, som ikke har lyst til at bruge mange timer på klargøring af terrassen.

Få hjælp til valg af belægning til din terrasse

Har du brug for at komme godt i gang med dit terrasseprojekt, og finde den belægning, der passer til dit hus og personlige stil, er du meget velkommen i vores forretninger. Så finder vi sammen den rette belægning til din terrasse.

Hent inspiration i din lokale XL-BYG

Besøg din lokale XL-BYG og oplev det store udvalg til træterrasser og terrasser af belægningssten. I vores udstilling kan du se de mange muligheder, og vores medarbejdere står klar til at hjælpe dig. Hvis du booker et møde i forvejen, så kan vi skræddersy vores rådgivning, så dit terrasseprojekt kommer godt fra start.

Book et uforpligtende møde med din lokale XL-BYG her.

Find inspiration online til din nye terrassebelægning

Du kan også gå på opdagelse i vores store udvalg i XL-BYG webshop. Du finder sortimenterne til terrassebelægning under træterrasse og belægningssten.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk