PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Køkkenvask

Vælg køkkenvasken med omhu - den er hjertet i køkkenet

Der er ingen tvivl om, at køkkenvasken er hjertet og omdrejningspunktet i køkkenet. Det er her, du tapper vand, ordner grøntsager, skyller potter og pander af, vasker hænder mellem opgaverne og meget andet. Derfor skal køkkenvasken også fungere godt i hverdagen samtidig med, at den gerne må have et smart og tidssvarende design. Køkkenvasken fortjener kort sagt lidt ekstra opmærksomhed.

Hos XL-BYG kan vi byder dig på et rigtig godt, bredt udvalg af modeller, lige fra den klassiske runde stålvask til granitbaserede køkkenvaske i moderne design. Vi tilbyder vaske, som har en høj kvalitet, men til lave priser. Et eksempel er vores køkkenvaske i stål fra Juvel. Hvis du vil have hjælp til at vurdere, hvilken type, der passer bedst ind i din dagligdag, er du altid velkommen til at tage en snak med en af vores medarbejdere i din lokale XL-BYG. Du er også velkommen til at kontakte vores webshop support, hvis du hellere vil det.

Skal køkkenvasken være enkelt eller dobbelt?

Et af de vigtigste valg du skal tage, når der skal installeres ny køkkenvask, er uden tvivl valget mellem enkelt eller dobbelt vask.

Enkeltvasken udmærker sig ved at have én stor kumme, hvor der mere plads sammenlignet med kummerne i dobbeltvasken. Og vælger du en af de firkantede modeller, kan der være god plads til både bradepander og andre større emner. Det er uhyre praktisk i det daglige.

Med enkeltvasken kan du samtidig også nøjes med et vaskeskab i standardbredde 60 centimeter. Det giver et mere ensartet udtryk i køkkenmøblementet, og hos de fleste er selve vaskeskabet først og fremmest til skraldespanden og er sjældent udnyttet optimalt derudover.

En af fordelene ved dobbeltvasken er til gengæld, at den lader dig klare flere ting på samme tid. Den ene vask kan for eksempel bruges til forberedelse af grøntsager, samtidig med at den anden måske bruges til at skylle redskaber af.

Vælger du en dobbelt køkkenvask, får du typisk en kombination af en lille og en stor vask. Dobbeltvaske fås også til standard 60 centimeter vaskeskabe, men vær opmærksom på, at den store køkkenvask størrelsesmæssigt ofte vil være i underkanten her. Overvej i stedet en større dobbeltvask, som så typisk vil kræve et ekstra stort underskab.

Køkkenvask med eller uden afløbsbakke?

Selv om afløbsbakken ikke er så udbredt herhjemme endnu, er det en feature, som er uhyre populær på verdensplan.

Afløbsbakken er typisk udført med riller i en eller anden form, så vandet kan løbe fra og tilbage i vasken. Det er ideelt, hvis du vasker op i hånden. De fleste har i dag en opvaskemaskine, men ganske ofte er der behov for at grovvaske eksempelvis gryder eller pander, og de kan så lige dryppe af på afløbsbakken.

Særligt hvis du har træbordplade er afløbsbakken næsten et must, men under alle omstændigheder hjælper den med at holde styr på vandet, så det ikke sejler over alt på bordpladen.

Køkkenvaskens form og materiale

Ældre køkkenvaske var typisk udført i porcelæn eller støbejern, men de fleste køkkenvaske er i dag udført i en formpresset stålplade. Det er faktisk en dansk opfindelse, og det er ikke meget mere end 60 år siden, at danskeren G. A. L. Thorsen lavede den første stålvask.

Den klassiske stålvask er cirkelrund, og du finder flere varianter i sortimentet hos XL-BYG. Til det moderne køkken foretrækker mange dog en firkantet køkkenvask, hvor der er rigtig god plads i kummen. Denne type vaske dominerer da også sortimentet.

Et lidt mere moderne alternativ til stål er granitbaseret kompositmateriale, som ofte fås med både sort og hvid finish. Det kan du eventuelt overveje, hvis du ønsker et meget moderne udtryk i indretningen.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk