RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Radiatorer

På jagt efter ny radiator?

Hos XL-BYG finder du et bredt udvalg af både radiatorer og tilbehør som termostater, ventiler, rumfølere, rosetter og meget andet - alt sammen i høj kvalitet til fornuftige priser.

Radiatorerne i vores sortiment er først og fremmest udvalgt med fokus på en høj kvalitet og effektivitet, men også ud fra en tanke om, at hver model skal kunne indgå i de fleste menneskers indretning, hvorfor designet på alle radiatorerne her er simpelt og tidløst.

Den rette radiator med den rette montering

Uanset om du er på udkig efter en vandbåren radiator eller en el-radiator, en radiator til montering på væg eller gulv, har vi en god model for dig.

Har du bestemt dig for en el-radiator, kan du overveje, om det skal være en væghængt radiator, eller om du ønsker en mobil el-radiator på hjul, der kan skubbes rundt alt efter behov som supplement til den øvrige opvarmning i hjemmet.

Din lokale XL-BYG ekspert kan rådgive dig i alt fra valg af radiator til monteringsmuligheder.

Radiatoren er stadig et stærkt valg til opvarmningen

Selv om den klassiske radiator i en del sammenhænge er blevet fortrængt af gulvvarme, er den stadig på banen som effektiv opvarmningskilde.

Gulvvarmen er ganske vist meget bekvem, og der er mange fordele ved denne type varme. Ulempen ved gulvvarme kan være, at den er dyr at efterinstallere i eksisterende bebyggelse, fordi man bliver nødt til at bryde det gamle gulv op. Desuden synes mange, at der går lige rigelig lang tid fra, at de har tændt for gulvvarmen og til, at gulvet og lokalet bliver varmet ordentlig op. Gulvvarme er derfor ikke en optimal løsning for alle, hverken i forhold til komfort eller energiforbrug. Radiatoren er derimod enklere at installere - også i et ældre hus. Den varmer hurtigt lokalet op, og det er forholdsvis let at udskifte en ældre model med en ny.

Sådan virker en radiator

Som så meget andet har radiatoren udviklet sig en del de seneste årtier, selvom grundprincipperne fortsat er de samme: Varmt vand pumpes igennem radiatoren, som via en stor overflade afgiver varmen til omgivelserne.

Selve pumpeopgaven varetages af en cirkulationspumpe, som efter behov pumper større eller mindre mængder varmt vand gennem det rørsystem, der forbinder radiatorerne.

I de gode gamle dage bestod en radiator typisk af en stor tung jernkonstruktion med relativt få ribber eller alternativt en stor hul jernflade med en smule ribber på overfladen. Begge typer var dog kendetegnet ved, at de ikke havde en særlig effektiv varmeafgivelse. I praksis blev radiatoren ofte brandvarm og kunne let give anledning til en lidt "brændt" lugt.

En moderne radiator er langt mere effektiv. Den er konstrueret med et stort antal fine køleribber og bliver normalt ikke nær så varm, fordi varmen er spredt over et større areal. Det sparer en del på energien, idet varmetabene i rørsystemet bliver mindre, og komforten bliver også højere.

Smarte nye modeller

Radiatoren behøver ikke være hverken stor, dominerende eller klodset som i gamle dage. Bor du i et ældre hus med den gamle type radiatorer, kan du med fordel overveje at udskifte til nyere radiatortyper.

Styringen af varmen har også udviklet sig en del gennem tiden. Førhen var radiatoren helt enkelt forsynet med et drejehåndtag, hvor man manuelt kunne justere mængden af gennemstrømmende varmt vand. Hen over dagen skulle der typisk justeres op og ned flere gange for at ramme en passende temperatur.

I dag er de fleste radiatorer udstyret med radiatorventil og følerelement/termostat, så radiatoren hele tiden automatisk justeres ind efter rummets varmebehov. Du indstiller blot den ønskede temperatur, hvorefter automatikken klarer resten.

Køb radiator hos XL-BYG

Leder du efter en god, ny radiator i tidløst design eller diverse radiatorudstyr til gode priser, kan du finde det rette her. Du er selvfølgelig altid mere end velkommen til at spørge XL-BYG personalet, hvis du er i tvivl om, hvilke dele du skal bruge.

Køb radiatoren her på webshoppen eller i din lokale XL-BYG, hvor vores eksperter også altid står klar med de bedste råd om valg af ny radiator.

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk