PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Gulvvarmeshunt

Opnå korrekt gulvvarmetemperatur med en gulvvarmeshunt

Mange vil mene, at gulvvarme er en af nutidens bedste opfindelser, og har du først prøvet det, er det bestemt også en luksus, der er svær at skulle give afkald på igen. Varme stiger som bekendt opad, så gulvvarmen har den fordel, at den opvarmer hele rummet mere effektivt.

Varmen kommer frem ved gulvoverfladen, og stiger langsomt opefter. I sagens natur er det derfor også lidt varmere for fødderne, og da det typisk er om fødderne, du fryser mest, er det som regel muligt at sænke rumtemperaturen en grad eller to. Det kan have stor positiv indflydelse på varmeregningen i det lange løb.

Rent teknisk er det gulvvarmeshunten, der regulerer gulvets temperatur. Shunten styrer temperaturen på det vand, der løber i rørene under gulvet. Styringen sker typisk i samarbejde med en termostat. Er rumtemperaturen for høj, giver termostaten besked til gulvvarmeshunten om at tilsætte mere koldt vand til det varme, og omvendt.

Hos XL-BYG har vi en række gulvvarmeshunte i forskellige størrelser. Så er du dækket ind, uanset om du skal anlægge gulvvarme i få eller mange rum. Hvert rum får nemlig normalt sit eget kredsløb, så temperaturen kan reguleres individuelt.

Skal du vælge gulvvarme eller radiatorer

Der er ingen tvivl om, at den almindelige radiator er det klassiske valg. Teknikken er velafprøvet gennem mange årtier, og anlægsomkostningen er nok også en anelse lavere end ved gulvvarme. Radiatorerne har også den fordel, at de er hurtige til at omstille sig, hvis varmebehovet ændrer sig i rummet. Komforten kan dog overordnet set langt fra måle sig med gulvvarmen.

Gulvvarme er traditionelt udført ved at støbe et kredsløb af vandrør ned i betongulvet. Det giver en jævn og stabil varme, som i udgangspunktet er optimalt. Det er dog et problem, hvis solen pludselig bryder igennem og skinner ind i stuen, eller temperaturbehovet på anden vis pludselig ændrer sig.

Det tunge betongulv skal nemlig bruge flere timer på at regulere temperaturen markant. I dag bliver det derfor mere og mere almindeligt at integrere gulvvarme direkte under eksempelvis et trægulv. Det gør reaktionstiden hurtigere, og dermed er gulvvarmen på alle måder konkurrencedygtig med traditionelle radiatorer.

Der er mange parametre - også af byggeteknisk karakter - der bør overvejes, før etableringen af gulvvarme påbegyndes. Så det er en god ide at tage en fagmand med ind over projektet. Tag gerne fat i en af medarbejderne hos XL-BYG, der både kan rådgive dig omkring valg af gulvvarmeshunt, termostater og andet nødvendigt tilbehør.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk