PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Badafskærmning

Badafskærmninger og brusevægge, der er lette at sætte op

Selv om mange er heldige at have et badekar til rådighed, er det typisk bruseren, vi benytter os af i det daglige. Det er der masser af gode grunde til. Et brusebad er for eksempel hurtigere, og der bruges også langt færre liter vand til badet. Det er med andre ord godt for både økonomien og miljøet.

Skal brusebadet være en god oplevelse, kræver det dog, at forholdene er i orden. Alt for mange slås med irriterende, billige badeforhæng, der både får bakteriebelægninger og har en særdeles kedelig tendens til at blive "suget ind" i bruseområdet og klistre mod kroppen. Hos XL-BYG sælger vi flotte bruseforhæng, men måske er du på udkig efter en anden løsning.

Heldigvis kan du i dag få bruseafskærmninger i glas, der forholdsvis let kan sættes op omkring bruseområdet. Hos XL-BYG finder du er bredt udvalg af brusevægge i glas, både to-fløjs udgaver til hjørnet og modeller, der passer til brusenicher, som allerede har eksempelvis tre murede sider.

Fordelen ved en glasafskærmning er naturligvis, at den bliver, hvor den skal være, så du ikke vikles ind i et bruseforhæng. En badafskærmning af glas er faktisk også billigere, end de fleste tror. De mest eksklusive modeller koster naturligvis lidt ekstra, men gode funktionelle badafskærmninger fås i dag til langt under tusind kroner.

Du kan selvfølgelig også vælge at tage brusebad uden afskærmning, men det kan sjældent anbefales. Dels bliver gulvarealet omkring bruseområdet vådt, dels resulterer det i, at luften i boligen fortættes ekstra meget, og det giver generelt et dårligere indeklima.

Gode tips til renholdelse af brusevæggen

Det bedste, du kan gøre, efter du har taget et bad, er at skrabe overskydende vand væk med en gummiskraber, og det gælder både glasset på badafskærmningen og alle andre våde overflader i badet. Tør også gerne efter med en klud eller et håndklæde, så overfladen er nogenlunde tør. På den måde undgår du grimme kalkaflejringer, og det er faktisk den primære problemstilling. Bor du i et område med særlig kalkholdigt vand, er det selvfølgelig ekstra vigtigt.

Til den lidt mere grundige rengøring bruger du blot almindelig mild sæbe, som eksempelvis opvaskemiddel, men i handelen fås også særlige rengøringsmidler til glas.

Til særligt genstridigt snavs kan du bruge eddikebaserede midler eller kalkfjerner. Undgå for alt i verden enhver form for rengøringsmidler og svampe, der indeholder slibemidler. Denne slags rengøringsmidler er ganske vist effektive, men slibemidlet forårsager ofte mikroskopiske ridser i glasset. Ikke alene skæmmer det glasset, men det gør også rengøringen vanskeligere næste gang.

Uanset rengøringsform er det altid en god idé at skylle efter med rent vand, skrabe med gummiskraber og eftertørre med en klud, når du har taget et bad. Derved holder du din brusevæg flottere langt længere.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk