RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Håndklædetørrer

Med en håndklædetørrer er der altid tørre og lune håndklæder parat

Kært barn har mange navne, og håndklædetørreren kendes også under betegnelser som for eksempel håndklæderadiator eller håndklædevarmer. Uanset betegnelse er der tale om en slags ribbekonstruktion, som hurtigt og effektivt tørrer dine håndklæder. De senere år er salget af håndklædetørrere eksploderet, og de fleste får i dag en sådan model installeret, når badeværelset renoveres.

Det er klart, at den klassiske håndklædekrog har sin absolutte berettigelse på ethvert badeværelse. Når det handler om våde håndklæder, er hverken håndklædekrogen eller -stangen dog optimal. Et vådt håndklæde skal helst tørre hurtigt, hvis der ikke skal dannes perfekte betingelser for bakterievækst og dårlig lugt. Her er håndklædetørreren til gengæld suveræn. Den indbyggede varme sikrer, at håndklædet er helt tørt efter relativ kort tid.

Håndklædetørreren er en luksus, der kan være svær at undvære

Har du først stiftet bekendtskab med håndklædetørreren, er den svær at undvære. Ud over de hygiejniske fordele er det også virkelig lækkert, altid at have lune tørre håndklæder lige ved hånden. Det koster selvfølgelig lidt energi at tørre håndklæderne, men vær opmærksom på, at energien samtidig er med til at opvarme badeværelset. Der skal derfor bruges tilsvarende mindre til gulvvarme eller radiator.

Håndklædetørrere kan fås med både tilslutning til el, husets øvrige varmekilder og kombinationer heraf. Modellerne der kan sluttes til husets varmeinstallation er typisk lidt dyrere i både indkøb og installation, men driftsomkostningerne er lavere end ved elmodellerne. I det lange løb kan det med andre ord betale sig at gå efter en integration med husets øvrige opvarmning, hvis renoveringsbudgettet tillader det.

Hører du til dem, der sparer på varmeregningen i sommerhalvåret ved at lukke ned for cirkulationen af varmt vand til gulvvarme eller radiatorer, mister håndklædetørreren naturligvis sin effekt, hvis den er baseret på varmen herfra. Her kan du med fordel vælge en kombimodel, som både kan drives af fjernvarme og el.

Se også vort udvalg af tilbehør til håndklædetørrere.

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk