PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Badeforhæng

Badeforhænget er den klassiske løsning til badet

Selv om det i dag bliver mere og mere almindeligt at opsætte badafskærmning med glas, er det klassiske badeforhæng stadig en populær løsning. Det har åbenlyse fordele på grund af dets lave pris og nemme opsætning.

Hos XL-BYG finder du på denne side et godt udvalg af badeforhæng, teleskopstænger til at hænge forhænget på, badeforhængsringe osv.

Ofte vil der være mulighed for at opsætte en teleskopstang til ophængning af badeforhænget, og det er selvfølgelig langt den letteste løsning. Ved at vælge denne løsning slipper du helt for at bruge værktøj, og projektet er overstået på få minutter. Monter et passende antal badeforhængsringe på teleskopstangen, sæt stangen i spænd mellem to vægge, og fastgør badeforhænget.

Ønsker du, at badeforhænget skal bruges i et hjørne, kan XL-BYG naturligvis også være behjælpelig med specielle vinklede forhængsstænger til formålet. Kig forbi og se mulighederne, og drøft også gerne dine behov med en af de dygtige medarbejdere.

Indret badeværelset praktisk med tilbehør fra XL-BYG

Hos XL-BYG finder du naturligvis også alle andre former for tilbehør til bad og badeværelse. Når du alligevel er i gang med at købe ind til indretningen, kan du med fordel tage fx et par håndklædekroge og andre småting med. Det er den slags, man altid mangler, men som måske ikke lige er noget, du vil planlægge en indkøbstur for.

Hører du til de mange, der har shampoo og andet badetilbehør stående på gulvet i brusenichen, bør du overveje en praktisk hjørnehylde. Her får sæbebeholderne mulighed for at dryppe af efter badet, og det øger hygiejnen og letter rengøringen af gulvfladen. Dertil kommer naturligvis komforten ved at have sæben lige ved hånden. Badet kommer også generelt til at se mere ryddeligt ud.

Er I flere i husstanden, kan det måske være en fordel med en af modellerne med flere etager, så der er plads til det hele.

Enhver bruseniche bør også være udstyret med en skraber med gummikant, så vand på væggene kan skrabes af efter badet. Det tager kun et øjeblik hver gang, men sparer masser af tid, når der skal gøre hovedrent.

Når vandet ikke få lov at blive siddende, slipper du nemlig for de kalkaflejringer, som typisk sætter sig over tid. De kan fjernes med eddikeholdige rengøringsmidler eller en rigtig kalkfjerner, men det kræver lidt knofedt. Vælg eventuelt en skraber i pænt design, så den kan hænge fremme og altid være lige ved hånden. Det øger sandsynligheden for, at alle lige husker at få den brugt efter badet.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk