PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Elradiator

Fleksible og transportable 230 Volt elradiatorer

Moderne elradiatorer fås både i transportable og i stationære udgaver.

Stationære elradiatorer

De stationære modeller skal normalt fastgøres på væggen. De fleste vælger at montere stationære elradiatorer på de steder, hvor radiatorerne skal sidde gennem længere tid. En af fordelene ved at vælge stationære radiatorer er, at de optager mindre plads end de transportable modeller. Denne type elradiatorer benyttes meget ofte i sommerhuse og kolonihavehuse, hvor der ikke er indlagt fjernvarme og klargjort til vandfyldte radiatorer. Elradiatoren sørger for en hurtig opvarmning af et lokale - fx i et koldt sommerhus.

Transportable elradiatorer

De transportable modeller har normalt monteret hjul underneden, så de er lette at køre fra værelse til værelse. På den måde kan du selv bestemme, hvor du ønsker at anvende radiatoren. Fordelen ved transportable el radiatorer er naturligvis, at du kan flytte dem rundt efter behov. Derfor kan de også fint fungere som et supplement til en eksisterende radiator, hvis du ønsker en hurtigere opvarmning af rummet.

Kombineret transportabel og stationær radiator

Bemærk for øvrigt, at nogle el radiatorer både kan fungere som transportable radiatorer med hjul og som stationære radiatorer. Her er det altså helt op til dig, hvordan du vil bruge el radiatoren.

Elradiatoren er let at regulere

En fordel ved elradiatoren er, at du let kan styre, hvornår den skal være tændt og varme. Tilkobl blot radiatoren til et tænd og sluk-ur, så kan du selv let indstille, hvornår der skal være varme på - helt uden at skrue på radiatoren. Det kan være en god løsning, hvis du kun anvender det værelse, hvor radiatoren er, i bestemte perioder af dagen. Hvis du oven i købet vælger et digitalt tænd og sluk-ur i god kvalitet kan du indstille det flere uger frem i tiden. Det gør denne løsning perfekt til sommerhuset om vinteren. Hvis du ved, hvornår du igen skal i sommerhuset, kan du indstille tænd og sluk-uret til at tænde for radiatoren et par timer, før du ankommer. Så er der dejligt varmt i huset, når du træder ind ad døren. Et alternativ til tænd og sluk-uret er intelligent varmestyring, som giver dig endnu flere muligheder og større fleksibilitet.

Elradiatorer kan blive meget varme

Når man vælger at opvarme med elradiatorer, skal man være opmærksom på, at de kan blive meget varme. Det betyder, at der er en risiko for, at man kan komme til at brænde sig på dem. Man bør heller ikke sætte fx en plastikpose direkte op ad en elradiator. Nogle elradiatorer er overophedningssikrede, så du i hvert fald undgår, at der opstår en sikkerhedsrisiko på grund af radiatorerne. Derfor kan det være en fordel at vælge denne type radiatorer.

Radiatoren til udhuset, sommerhuset og værkstedet

Den fleksible radiator er det optimale valg, når de fastmonterede radiatorer i huset ikke slår til. En radiator tilkoblet 230V kan bruges stort set alle steder, og i vores udvalg kan du finde forskellige modeller og typer, der passer til forskellige formål.

På denne side kan du se nærmere på vores udvalg af kvalitetsradiatorer. Du kan bestille din nye elradiator direkte her. Når du har fundet den radiator, du vil have, og bestilt den, leverer vi den til dig hurtigst muligt.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk