PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Pejsebrænde

Når efteråret og vinteren nærmer sig, er det tid til at tænke på opvarmningen af boligen. En af de billigste og hyggeligste måder at få varmen på er at tænde op i brændeovnen eller pejsen. Det er imidlertid vigtigt, at det brænde, man bruger, har en høj kvalitet, er tilstrækkelig tørt og er dyrket og fældet under ordentlige forhold. Hos XL-BYG tilbyder vi flere forskellige typer brænde af høj kvalitet.

Stil krav til dit brænde

Her er nogle af de ting, det er klogt at lægge mærke til, når du skal købe brænde:

Hvor høj brændværdi har dit brænde?

Der er en hel del forskel på, hvor stor brændværdi, de forskellige typer træ har. Generelt gælder det, at jo tungere en træsort er, jo højere er dens brændværdi.

Træsorterne ask, eg og bøg har en vægtfylde på 600-650 kg. pr. kubikmeter. Det betyder, at disse træsorter har en forholdsvis høj brændværdi sammenlignet med lettere træsorter som fx gran. I praksis betyder det, at disse træsorter brænder længere og udvikler mere varme. Gran er stadig en udmærket brændselskilde, og hvis en palle med grantræ er stablet tæt, kan der også være mange timers varme i denne træsort.

Er brændet blevet ordentlig tørret?

Som nævnt er det også vigtigt, at du undersøger, om træet er tørret ordentligt. For det gør virkelig en forskel, hvor tørt brændet er. Godt brænde må helst ikke have en fugtighed, der ligger højere end 18-20 procent. Det stiller krav til, at træet skal være tørret ordentlig.

Anvend aldrig brændsel med sundhedsfarlige stoffer i

Nogle gange kan det være tillokkende at anvende nogle af de affaldsmaterialer, man allerede har liggende, som brænde. Det kan fx være farvede tilbudsaviser, trykimprægneret træ eller træ med rester maling eller træbehandlingsmaterialer, som alligevel skal smides ud.

Det skal man imidlertid være forsigtig med. Disse materialer kan nemlig indeholde farlige stoffer, der både vil forurene dit indeklima og den omgivende natur. Det er derfor en dårlig idé at anvende disse materialer i brændeovnen eller i pejsen. Anvend i stedet tørt træ, der er beregnet til at fungere som brændsel. Når det er sagt, kan man dog godt tænde op med en sammenkrøllet avisside, hvis man har brug for det.

Opbevar dit brænde tørt

Når du har modtaget brændet er det vigtigt, at du opbevarer det et tørt sted. Træet har allerbedst af at ligge og tørre lidt ekstra tid, førend du anvender til brændsel. Jo mere tørt træet er, jo bedre brænder det.

Køb kun brænde af en høj kvalitet

I XL-BYG lægger vi vægt på, at træet skal være af en høj kvalitet, skal være tørt og være dyrket under ansvarlige og ordentlige forhold.

Nedenfor kan du se de forskellige gode tilbud, vi har lige nu.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk