PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Tagpap

Nyt tag med tagpap?

Nyt tag med tagpap?

Her på siden finder du vores online sortiment af tagpap. Find inspiration til dit nye tag i vores Tag-brochure eller kontakt din lokale XL-BYG, så vi kan hjælpe dig igang med dit tagprojekt. 

Se Tag-brochuren


Se vores udvalg af tagpap

På denne side kan du se vores store udvalg af tagpap samt tilbehør til tagpap. Tidligere forbandt de fleste vist mest tagpap med haveskure, carporte og legehuse. Og tagpap er en rigtig god tagbeklædning til disse bygninger. Men i de senere år er tagpap blevet stadig mere populært materiale til tagbelægning på huse og andre større bygninger. Det skyldes bl.a., at tagpap er et meget fleksibelt materiale, der er forholdsvis let at montere og kan anvendes selv på tage med meget lav hældning.

Tidligere indeholdt tagpap tjære, men i dag er tjæren erstattet af andre materialer (typisk "bitumen"). Moderne tagpap indeholder altså generelt ikke længere tjære.

Selve monteringen af tagpap foregår ved, at det smeltes eller klæbes fast på træplader eller brædder, der er monteret på tagspærene.

Fordele ved tagpap

Der er adskillige fordele ved at anvende tagpap som tagbelægning:

Fleksibelt

Tagpap er meget fleksibelt at arbejde med. Har du fx vinduer, kviste, udluftningskanaler og skorstene på dit tag kan tagpappet slutte helt tæt til rundt omkring disse. Det kan være noget vanskeligere med tagsten.

Tagpap kan slutte helt tæt til underlaget, fordi banerne sammensvejses eller sammenklæbes. Det betyder, at regn og sne ikke kan trænge ind under tagpappet - hvis det altså er monteret korrekt. Derfor kan tagpap også anvendes på flade tage. Hældningen skal dog være mindst 1-2 grader, og helst et par grader mere, så vand løber af taget.

Rimelig pris

Tagpap er forholdsvis billigt - både i anskaffelse og i udgifterne til montering. I anskaffelsespris er tagpap ikke den billigste form for tagbeklædning, men ikke den dyreste. Og de mange fordele taget i betragtning er det meget forståeligt, at tagpap i stigende grad bliver anvendt som tagbelægning.

Kræver ikke meget kraftig tagkonstruktion

Endnu en fordel ved tagpap er, at det sammenlignet med andre belægninger kun er en middeltung tagbelægning. Derfor kræver tagpap heller ikke nær så kraftig en tagkonstruktion som fx tegltagsten eller betontagsten.

God levetid

Tag har en rimelig lang levetid. Levetiden er ikke så god som fx tegltagsten, men under normale, gode betingelser, kan du forvente, at det vil holde helt op til 50 år. Men som sagt afhænger levetiden bl.a. af disse omstændigheder:

  • Hvilken type tagpap, du har valgt - køb tagpap i høj kvalitet
  • Om taget er meget udsæt for vejr og vind
  • Om tagpappet er monteret korrekt
  • Den underliggende tagkonstruktion
  • Om du vedligeholder det - se nedenfor

Et par ulemper ved tagpap

Der er også et par ulemper ved tagpap:

En ulempe ved tagpap er, at det - i modsætning til tagsten - kan brænde. Det betyder, at tagpappet i værste fald også vil brænde, hvis der skulle gå ild i resten af dit hus.

Hvis du selv monterer tagpappet, skal du passe på ikke at brænde dig, hvis det er tagpap af den type, som skal svejses fast vha. en flamme fra en tagdækkerbrænder. Der findes dog også på markedet i dag tagpaptyper, som ikke skal svejses fast vha. varme, men som er selvklæbende. Du kan finde selvklæbende tagpap her på siden.

Vedligeholdelse af tagpap

Tagpap kræver ikke den store vedligeholdelse, når først det er monteret. Men du bør mindst én om året kontrollere, at tagpappet ikke er gået løs fra underlaget. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du sørger for, at det igen klæbes fast til underlaget. Ellers kan der trænge fugt ind under tagpappet.

De steder på taget, hvor der er ført udluftningsrør til fx en ventilator, skorstene eller andet op gennem tagpappet, er det vigtigt at holde øje med fugerne. Hvis fugerne bliver slidte, bør du forny dem ved at lægge en ny fuge bestående af tagkit eller tagpapklæber, som du kan finde her på siden. Det er ikke nogen stor opgave. Du kan blot anvende en ganske almindelig fugepistol til at lægge fugen af tagkit. Tagpapklæber påføres med en spartel. Det samme kan du gøre, hvis der ser ud til at være sprækker i nogle af samlingerne mellem tagpap-banerne. Bagefter kan du påføre såkaldt primer og tagmasse på hele tagbelægningen.

Køb tagpap her på webshoppen

Du kan købe tagpap lige her på vores webshop. Og det er rigtig nemt. Find blot de tapprodukter her på siden, som du gerne vil have, og læg dem i indkøbskurven. Når du har afgivet din bestilling, ekspederer vi den hurtigst muligt, så du har dine varer i løbet af nogle få dage. Hvis du har spørgsmål til noget, er du altid velkommen til at kontakte vores webshop support.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk