PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Fibergipsplade

Fibergipsplader med høj styrke

Fibergipsplader er fremstillet af en blanding af gips og papirfibre, som er blandet med vand og presset sammen under et højt tryk. Under denne proces er der ikke anvendt nogen form for bindemidler. Forskellen på fibergipsplader og almindelige gipsplader er tilsætningen af fibrene, som giver fibergipsplader en større styrke. Fiberpladernes højere styrke betyder, at du kan anvende dem på steder, hvor du ikke vil anvende almindelige gipsplader.

Fibergipsplader har stærke fordele

Fibergipsplader bliver i stigende grad et populært materiale til byggeprojekter i boligen. Og det kan man godt forstå. Fibergipsplader har nemlig stærke fordele.

Til skillevægge

Står du fx og mangler et ekstra rum i hjemmet, kan en god løsning være at opsætte en skillevæg. Til beklædning af skillevæggen er det oplagt at vælge gipsplader. Fibergipsplader er også perfekte som beklædning til lofter eller som støjisolerende undergulve. Når de har monteret gipspladerne, vælger mange blot at male pladerne, så væggene forbliver flot glatte og har lige præcis den farve, man ønsker. Vælger man denne løsning, får lokalet et minimalistisk og "rent" look. Men du kan også vælge at beklæde gipspladerne med glasvæv, tapet eller vægfliser, hvis du hellere vil det. Men disse muligheder siger noget om, hvor fleksible gipsplader er som beklædningsmateriale.

Nøjes med kun ét lag

Hvis du anvender normale gipsplader, bliver du som regel nødt til at montere to lag plader på hver side af en væg. Med fibergipsplader kan du i mange tilfælde nøjes med kun ét lag. Det skyldes fibergipspladernes højere styrke og overfladens større hårdhed.

Støjreducerende

Fibergipsplader er støjreducerende. Det er en stor fordel, uanset om du bruger dem som vægbeklædning, som loftbeklædning eller til et undergulv. Har du opsat en skillevæg til et teenageværelse, bliver man ikke så let forstyrret af høj musik i et tilstødende rum. Består dit undergulv af fibergipsplader, undgår du meget lettere, at man kan høre trinene, når nogen går på gulvet.

Nemme at montere

Fibergipspladerne er lette at sætte op. De kræver ikke specielt værktøj for at blive monteret, men du kan normalt nøjes med det værktøj, du allerede har. Fibergipsplader med fibre har desuden en forholdsvis lav vægt, hvilket gør dem lette at arbejde med.

Brandsikre

De er brandsikre, fordi gipsen indeholder vandmolekyler, som gør det langt vanskeligere for ild at antænde pladerne. Det gør disse byggeplader noget mere sikre at bygge med end andre plader.

Miljøvenlige

Mange fibergipsplader er fremstillet af genbrugsmaterialer og er altså miljøvenlige. Det gælder tit både gipsen, som kommer fra det restmateriale, der opstår ved forbrændingen i varme-kraftværker, og papirfibrene.

Retfærdighedsvis skal det nævnes, at fibergipsplader tit er noget dyrere end almindelige gipsplader. Det opvejes dog i mange tilfælde af fibergipspladernes øvrige fordele. Ofte kan du nøjes med kun at montere ét lag som beklædning af en væg, mens du med almindelige gipsplader skal montere to lag. Her på webshoppen lægger vi vægt på at tilbyde dig fibergipsplader i en høj kvalitet, men til lave priser.

Se vores sortiment af Fibergipsplader

Hos XL-BYG kan du få fibergipsplader i en størrelse og vægt, så de er nemme at arbejde med og sætte op. Det betyder, at du lettere kan arbejde med pladerne, selvom du ikke har noget til at hjælpe dig. Vores fibergipsplader er i en høj kvalitet, så du opnår det bedste slutresultat af dit byggeprojekt.

Almindelige gipsplader er beregnet til beklædning af dine indvendige vægge i tørre rum. Men når det drejer sig om fibergipsplader kan du dog i mange tilfælde godt anvende dem til mere fugtige rum som fx et badeværelse. Du skal selvfølgelig huske at følge alle de øvrige regler for, hvordan du beklæder væggene i et vådrum. Når du har monteret fibergipspladerne, bør du fx behandle dem med en god vådrumsmaling. Hvis du er i tvivl, om du kan bruge fibergipsplader til et bestemt rum, foreslår vi, at du søger råd i din lokale XL-BYG. Til vådrum skal du ellers bruge vådrumsplader, når du vil opsætte en ny vægbeklædning. Vådrumsplader kan du også få her på webshoppen.

Montering af fibergipspladerne

Hvis du er ene mand om at montere fibergipspladerne, anbefaler vi, at du køber pladerne i mindre størrelser, så de er lettere at flytte rundt på og montere. Arbejder du med større fibergipsplader, er det en god idé at få en anden til at hjælpe dig. Når først fibergipspladerne er monteret på væggen eller loftet er de rimelig robuste, men under monteringen kan man let komme til at knække et af hjørnerne, hvis man støder det imod noget.

Du kan læse meget mere om montering af Fibergipsplader i vores artikel: Montering af fibergipsplader.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk