PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Yderdør

Yderdøren viser, hvem der bor her!

Skal du vælge ny yderdør til boligen eller til dit nybyggeri, skal du især tænke over, hvilket indtryk de besøgende skal have, når de kommer hjem til dig. Skal din bolig virke åben og imødekommende over for andre, eller ønsker du, at den skal virke mere tillukket? Samtidig bør du have sikkerheden for øje. For yderdøren er den ideelle flugtvej for tyve.

Sådan vælger du den rigtige yderdør

Yderdøren er adgangsvejen ind til huset og den gæsterne møder først, når de kommer på besøg. Den sender et kraftigt signal om, hvem der bor bag døren, samt hvilket syn de har på omverdenen. Samtidig er yderdøren med til at understrege boligens stil. Så der er mange faktorer, du skal have styr på, før du kan vælge din nye yderdør.

Ønsker du, at dit hjem skal virke åbent og imødekommende, skal du sørge for at give så meget indkig til entreen og husets indre som muligt. Det giver dig samtidig øjenkontakt med den besøgende, så snart du nærmer dig døren og en meget mere lys og venlig entre.

Vil du omvendt signalere eksklusivitet, herskabelighed og soliditet, skal du vælge en yderdør helt uden vinduer og gerne i massivt træ eller med et meget robust look. Det virker måske knapt så imødekommende på de besøgende, men sender et tydeligt signal om, at her passer vi på værdierne og sætter pris på et solidt og holdbart design.

Sørg for at måle rigtigt op til din nye yderdør

Skal du udskifte din eksisterende yderdør med en ny, er det vigtigt, at du får taget det rigtige mål. Her er det sikrest at tage hulmålet - altså det mål, som dørhullet har, hvis der ikke sad en dør i væggen. Mål fra væg til væg og fra gulv til vægstykket over døren. Og når du bestiller, skal du huske at fortælle, at det er hulmålet, du har taget. Så finder vi den helt rigtige størrelse dør til dig.

Tænk på sikkerheden på dine ydredøre

Uanset hvilken dørtype du vælger, bør du tænke på sikkerheden. Trepunktslås og skjulte hængsler er med til at gøre det mere besværligt at bryde ind. Overvej også at fjerne vrideren på indersiden af yderdøren. Det gør sværere for tyven at komme ud af huset med tyvekosterne.

Køb din nye yderdør hos XL-BYG

Ønsker du det største og bredeste udvalg af yderdøre, vil du have prisgaranti og landsdækkende bytteservice på din nye yderdør og handle med et byggemarked, der gør det ordentligt? Så skal du vælge XL-BYG som leverandør af din nye yderdør.

Køb den online eller tag ned i din lokale XL-BYG og lad dig inspirere. Vi ligger altid lige i nærheden, på nøjagtigt samme sted, som vi har ligget i mange år. Velkommen til - både lokalt og online.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk