PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Skydedør

Spar på pladsen med en smart skydedør

Er du på udkig efter nye døre til dit hjem, og vil du gerne udnytte pladsen så optimalt som muligt? Så kan det være en god idé at tænke alternativt. Indvendige døre fylder ofte nemlig en hel del. Hvis man har god plads, tænker man ofte ikke på, hvor meget plads en dør egentlig optager. Der må ikke stå noget i vejen ved døren, hvis du let skal kunne åbne og lukke den. Har du lidt småt med plads, bliver det nemt et problem.

Så kan skydedøre være en god, alternativ løsning, når du skal vælge indvendige døre til din bolig. Skydedøre optager ikke ret meget plads i rummet, når dørene er åbne, sådan som traditionelle døre ellers gør. Skydedøre gemmes i stedet smart væk - enten ind i den omgivende væg eller op langs væggen. Skydedøre er derfor en meget diskret løsning.

Perfekt når du har småt med plads

Skydedøre giver ekstra plads i både små og store rum, men kan særligt være en god løsning, hvis du bor småt. Med skydedøre udnytter du pladsen i rummet optimalt og undgår spildplads.

Perfekt afgrænsning

Både indbyggede skydedøre og udvendige skydedøre kan frigive vigtige kvadratmeter i din bolig, og udover den ekstra plads får du også en meget elegant og diskret løsning til dine døre. Brug skydedøre imellem to stuer eller som afgrænsning til kontor eller walk-in-closet i soveværelset. Mulighederne er mange, og det er helt op til dig, hvordan du ønsker at bruge dine nye skydedøre.

Også til garderobeskabe eller opbevaringsskabe

Du kan også sætte skydedøre i dine garderobeskabe eller opbevaringsskabe i en smal entré, hvor hver en kvadratmeter skal udnyttes optimalt for, at rummet ikke ser rodet ud. Gem dine ejendele væk bag skydelåger og find dem nemt frem, når du skal bruge dem, ved at skubbe lågerne til side. En både nem, enkel og elegant løsning, der aldrig går af mode.

Smækker ikke i

Kender du det, at dine døre smækker i med et højt brag, når der bliver gennemtræk i boligen? Det undgår du langt lettere med skydedøre. Da skydedøren ikke svinger på hængsler, men skydes ind i eller langs væggen, bliver den normalt der, uden at smække i. Det vil du hurtigt komme til at blive glad for, når du lufter ud, eller yderdøren bliver åbnet.

Her er vores udvalg af skydedøre

Vores skydedøre kan fås i forskellige materialer og design, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dine omgivelser. Her i sortimentet finder du både indbyggede og udvendige skydedøre. Du har måske længe gået og tænkt på at købe en skydedør, men dine vægge er ikke hule, så skydedøren kan skydes ind i den. I så fald kan du vælge en udvendig skydedør, som ikke kræver en hul væg.

Læg også mærke til, at mange af de nyere skydedøre glider langt lettere og mere stille op og i, end ældre skydedøre gjorde. Du husker sikkert, hvordan nogle skydedøre tidligere kunne larme forfærdeligt, når man åbnede eller lukkede dem. Men der er sket en hel del inden for udviklingen af skydedøre, så de nyere modeller glider til siden meget stille og roligt.

Skydedøre med mange muligheder

Brug skydedøre til at skabe privatliv og rumfordeling i dit hjem, og køb dine skydedøre her hos XL-BYG. Når du har udset dig den eller de skydedøre, du vil have, kan du hurtigt og let bestille dem her på siden. Det er meget let at købe dine varer direkte her. Hvis du gerne vil have personlig hjælp til bestillingen, kan du altid kontakte vores webshopsupport, hvor vi står klar med rådgivning og hjælp. Du er også altid velkommen til at kigge forbi din lokale XL-BYG, hvis du vil det.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk