PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Træ og byggematerialer

Det du skal bruge til dine projekter

Skal huset renoveres eller skader repareres, får du brug for byggematerialer. Hos XL-BYG finder du det hele fra små trælister til store gipsplader, isoleringsmateriale og tagpap. Færdige ”pakker” med alt hvad du skal bruge til en bjælkehytte, en carport eller et redskabsskur kan du også finde.

Træ og byggematerialer til ethvert projekt

Hos XL-BYG kan du finde et stort udvalg af træ til alle tænkelige formål. Vi tilbyder fx forskellige typer hvidt træ. Hvidt træ er råt, ubehandlet træ, du kan anvende til en lang række projekter: Forskallingsbrædder, reglar, spærtræ, taglægter og udhængsbrædder. Hvidt træ må ikke forveksles med hvidmalet træ og lister. Hvis det er hvidmalet træ og lister, du søger, kan du få dem i masser af udskæringer lige fra fodlister, gerigtsæt, kantbeskyttere til tæppeovergange.

Her kan du også finde trykimprægneret træ, som er et modstandsdygtigt byggemateriale, der bruges udendørs til for eksempel plankeværk, terrasser, tagudhæng og gavle. Selvom trykimprægneret træ er behandlet, så det er mere modstandsdygtigt, er det dog vigtigt, at du giver det en god træbeskyttelse.

Skal du have lagt et nyt gulv, tag eller beklædt en væg, tilbyder vi byggeplader i høj kvalitet. Træplader kan også anvendes til mange andre projekter - fx til at lave reoler af eller dine egne møbler.

Danskernes foretrukne gør det selv-materiale

Træ er generelt de fleste danskeres foretrukne gør det selv-byggemateriale. Selvfølgelig bygger vi også meget med forskellige slags mursten, fliser og beton. Men ser vi bort fra ydermure og tage, er træ nok stadig de flestes favorit, når vi skal bygge noget. Og det er der gode grunde til.

Stærke fordele ved træ

Træ er let, fleksibelt og behageligt at arbejde med. Det er lettilgængeligt, det er et smukt materiale, det er et forholdsvis stærkt og holdbart materiale, det giver et godt indeklima, og det er rimelig billigt. Der er kort sagt mange fordele ved at vælge træ til mange byggeprojekter.

Byg med træ

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad træ kan bruges til. Og selvom mange opgaver selvfølgelig kræver eller lettere kan udføres med godt elværktøj, kan du komme rigtig langt med en sav, en hammer og en god boremaskine.

Typiske projekter med træ

Nogle af de projekter, håndværkere og gør det selv-folk typisk bruger træ til, er: Gulve, lofter, vægge, møbler, gavle, tagender, tagudhæng, terrasser, udhuse og redskabsrum, havemøbler, havehegn, drivhuse og haveindretning.

Byg med træ indendørs

Inde i huset er noget af det mest synlige træ typisk trægulve og trælofter. Det gør en stor forskel, hvilke materialer, der er brugt hertil, både med hensyn til holdbarhed, udseende og vedligeholdelse. Her spiller altså både praktiske forhold og personlig smag ind. Her på webshoppen kan du få en række forskellige trægulve, loftbeklædninger og planker. Du kan også bestille bordplader til køkkenet og bryggerset i forskellige træsorter eller laminat.

Når du vil vælge materialer til din bolig, betaler det sig at overveje grundigt, hvilke materialer, du vil blive blive mest glad for på længere sigt. Skal materialerne anvendes et sted med stor slitage, stiller det selvfølgelig ekstra krav til deres holdbarhed.

Det samme gælder materialernes udseende. Hvis du vil opnå et harmonisk og roligt udseende, bør du forsøge at begrænse antallet af forskellige træsorter, når du indretter dig. Når man ser alle de flotte træmaterialer, kan det være fristende at købe flere forskellige materialer. Problemet er bare, at de forskellige træprodukter kan komme til at give modsatrettede indtryk, hvis de ikke matcher hinanden. Passer trætrappen fx ikke til det tilstødende gulv, bliver slutresultatet ikke optimalt. Hvis du har brug for et godt råd, hjælper vores fagfolk i din lokale XL-BYG dig meget gerne.

Byg med træ udendørs

Mangler du fx plads kan du bygge en carport, en bjælkehytte eller et redskabsrum. Med gode terrassebrædder kan du også bygge din egen terrasse.

Hvis du vil gøre opgaven noget nemmere, kan du også vælge at købe en færdig pakkeløsning med alt det træ, beslag og skruer, du skal bruge til at bygge en flot terrasseløsning, bjælkehytte, et nyt redskabsrum eller en carport.

Andre byggematerialer

På denne side kan du også finde mange andre byggematerialer end blot rene træprodukter. Skal du bygge nyt eller bygge til? Nybygning eller tilbygning starter med fundamentblokke. Når bygningen tager lidt mere form, får du sikkert brug for gipsplader til væggene. Og er du i gang med at renovere dit badeværelse, får du sandsynligvis brug for vådrumsplader til dit badeværelset.

Tag og tagrender

Skal taget fornyes eller renoveres, er det byggematerialer til tagdækning, du får brug for. Tagrender og nedløbsrør skal udskiftes, hvis de stopper til med nedfaldsblade og revner i frostvejr. Her kan du vælge mellem plastnedløbsrør og stålnedløbsrør. Også plader af plast til den overdækkede terrasse eller carporten kan du bestille her.

Regnvandsafledning

Til regnvandsafledning fra dine nedløbsrør, kan du nedgrave en faskine eller tilslutte røret til kloakken. Du kan købe dele og samlinger til kloakrør her i webshoppen. For at holde rørene på plads, kan de nedstøbes i cement. Cement og mørtel er i det hele taget gode byggematerialer at have i huset til mindre reparationsarbejder. Til større byggeprojekter er begge dele naturligvis helt nødvendige punkter på indkøbslisten over byggematerialer.

Her er nogle af de andre byggematerialer, du kan finde i denne kategori: Alu profiler, asfalt produkter, blokke og gasbeton, cement og mørtel, dræn og faskiner, døre og vinduer, facadebeklædning, isolering, klinker og fliser, kloak- og brøndgods, loft og pap, folier og underlag. Her kan du kort sagt finde alt, hvad du har brug for til et almindeligt byggeprojekt, hvad enten det er indendørs eller udendørs.

Køb træ og byggematerialer lige her

Før i tiden skulle man altid hen i den lokale trælasthandel, når man skulle købe træ og byggematerialer. Det kan du selvfølgelig stadig gøre. Men du kan også vælge at købe alle materialer dit projekt her. Hvis ikke du i første omgang kan finde det, du skal bruge, kan du klikke på en af de kategorier, du kan se i menuen til venstre. Du kan også bruge søgefunktionen øverst på siden, hvis du har problemer med at finde de byggematerialer eller typer af træ, du leder efter.

Når du har fundet de varer, du vil bestille, skal du blot lægge dem i den elektroniske indkøbskurv. Dernæst indtaster du dine private oplysninger og afgiver din bestilling. Når vi har modtaget din ordre, går vi i gang med at ekspedere dine varer, så du modtager dem hurtigst muligt. Løber du på noget tidspunkt ind i problemer, eller har du spørgsmål til noget, er du altid meget velkommen til at kontakte vores webshop support.

God fornøjelse med dit byggeprojekt!

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk