RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Vinduesmaling

Vinduesmaling giver længere holdbarhed

Hvis du har døre og vinduer i træ, kræver det en ekstra indsats at beholde deres flotte rustikke look. Brug vinduesmaling til at sikre dig en flot og holdbar overflade.

Vinduer og døre i træ bliver hurtigt slidt

Døre og vinduer er noget af det vi bruger mest. Vi åbner vinduer, når der lige skal luftes ud. Når man skal hjælpe en vildfaren bi eller for at sænke temperaturen i rummet. Døre bliver naturligt brugt, når vi skal ind og ud af huset. Den megen brug betyder slid, hvilket man kan afhjælpe, ved ofte at benytte den rette vinduesmaling.

Hvor ofte skal trævinduer og døre males med vinduesmaling?

Man kan ikke sige et bestemt tidsrum, der skal gå mellem malingen af vinduer og døre. Det afhænger af flere faktorer såsom beliggenheden af dit hus. Er det ved havet, slider havsalt, vind og sand på dine trævinduer, hvilket betyder, at du oftere skal male. Hvis dit hus er placeret inde i en by, vil der gå længere tid imellem behovet for maling af vinduer og døre opstår. En hovedregel er derfor, at når din vinduesmaling begynder at se slidt ud og miste sin glans, skal du i gang med malerpenslen. Det er vigtigt du gøre det inden, malingen skaller af, da det ellers vil kræve en mere omfattende behandling.

Hvordan anvendes vinduesmaling?

Når du skal male med vinduesmaling, skal du først og fremmest klargøre dine vinduer og døre. Det anbefales, at du starter med at få dine vinduer og døre ud at ligge på en plan overflade. Herefter afmonteres de hængsler og beslag, som vil komme i vejen for maleprocessen. Næste skridt er at slibe vinduer og døre. Hvis du er ude i god tid inden den gamle maling krakelerer, kan du nøjes med en let slibning. Det vil få den uigennemtrængelige overflade af, så malingen kan trænge ind. Derefter skal du vaske og tørre rammerne, for at sikre dig en flot overflade. Nu er vinduer og døre klar til at få en omgang vinduesmaling.

XL-BYG har den bedste vinduesmaling

Når vinduer og døre er gjort klar, skal malingen påføres. Men hvilken maling skal du vælge og hvilken farve? XL-BYG har den bedste vinduesmaling på markedet. Vi fører både kendte varemærker og vores eget mærke RUM, som alle er i høj kvalitet til billige priser. Spørgsmålet er således blot, hvilken farve du skal vælge.

Generel vedligeholdelse af vinduer og døre i træ

Dine vinduer og døre kræver ikke kun en ny omgang maling engang imellem. De kræver også eftersyn én gang eller to om året, så du er sikker på de fortsat holder tæt. Ved eftersynet er det en god idé at smøre dine hængsler og greb, så de ikke begynder at binde. Derudover skal du undersøge om fugen rundt om vinduet holder tæt, for at der ikke kan komme fugt ind mellem mur og vindueskarm. Sørg i samme ombæring for at tjekke om tætningslisten stadig holder tæt. En tætningsliste i god stand er essentiel for din lyd- og varmeisolering. XL-BYG har naturligvis alt hvad du skal bruge til at vedligeholde dine vinduer. Se vores store udvalg af beslag og hængsler til vinduer og døre. Vi har også den rette fugemasse, hvis den trænger til en genopfyldning. Se vores udvalg af fugemasse.

Få mere vejledning til brugen af vinduesmaling og vedligeholdelse hos din lokale XL-BYG. Find din nærmeste XL-BYG.

XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk