PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Affugter

Fjern fugten med en affugter

Fugt er en af de ting, som kan skade en bolig allermest. Får fugt først lov at sætte sig i en bygning over længere tid, kan det resultere i råd, mug og skimmelsvamp. Ikke alene kan sådanne skader have en særdeles ødelæggende virkning på en bygning, men skimmelsvamp kan også være direkte sundhedsskadelig. Derfor er det vigtigt at løse problemet med fugt hurtigst muligt, når du opdager det.

Har du først fået en vandskade, kan en effektiv affugter sørge for udtørring. Du bliver måske også nødt til at foretage andre indgreb for at komme vandskaden til livs, men affugtning er en god start. Affugteren kan også anvendes til en generel udtørring i bygninger eller lokaler med meget fugt. Døjer du fx med en høj luftfugtighed i kælderen, badeværelset, bryggerset eller vaskerummet, kan affugteren trække vandet ud af luften, så du opnår et bedre indeklima. Mange tørrer også deres tøj indenfor, når det regner udenfor. Problemet er blot, at fugten ofte sætter sig i væggene. Her kan affugteren virkelig bidrage til at begrænse risikoen for fugtskader.

Brug en fugtfjerner som supplement

Foruden brugen af en affugter kan du også anvende en såkaldt fugtfjerner i lokaler med høj luftfugtighed. En fugtfjerner består normalt af en pose eller boks, som opsuger fugt fra omgivelserne. Nogle fugtfjernere er fremstillet, så de først begynder at opsuge fugt, når luftfugtigheden overstiger et bestemt niveau.

Se vores udvalg af affugtere

På denne side har vi samlet et rigtig godt udvalg af affugtere. De viste affugtere har forskellig kapacitet og funktioner. Har du blot brug for at udtørre et mindre rum med for meget fugt, er der selvfølgelig ingen grund til at købe den helt store affugter. Så kan en affugter med udtørringskapacitet på omkring 10 liter i døgnet måske være tilstrækkelig. Døjer du derimod med mere alvorlige fugtproblemer, kan det være, du skal vælge en affugter med en kapacitet på mindst 15-20 liter i døgnet. Nogle af de større affugtere har en kapacitet, der ligger langt over dette.

Mange affugtere opsamler vandet i en beholder, som en gang imellem skal tømmes. Andre affugtere har desuden mulighed for, at du tilslutter en afløbsslange, så du slipper for at tømme den interne beholder. Det kan være en stor fordel, hvis du udtørrer et lokale for større mængder fugt.

Når du vælger affugter bør du også lægge mærke til, hvor stort område affugteren er beregnet til, så du vælger en model, som passer til dine behov. Hvis du jævnligt skal flytte rundt på affugteren, bør du også kontrollere, om den har monteret kørehjul, så du slipper for at skulle løfte den.

Det er som regel også en stor fordel, om affugteren har et letlæseligt display. På nogle affugtere kan du både aflæse rummets nuværende luftfugtighed, indstille, hvor høj fugtigheden skal være og indstille affugteren til udskudt start.

I tillæg til den normale udtørringsfunktion, har nogle affugtere også et indbygget luftfilter, som renser luften, så du opnår et bedre indeklima. Derved slår du to fluer med ét smæk.

Du kan læse meget mere om de forskellige modellers funktioner og kapacitet, hvis du tager et kig på de enkelte produkters beskrivelser.

Køb din affugter på XL-BYG Webshop

Står du og mangler en god affugter, kan du hurtigt og nemt købe den her på vores webshop. Tag blot et kig på de forskellige modeller, vi tilbyder, og læg den valgte model i den elektroniske indkøbskurv. Når du har sendt os din bestilling, leverer vi hurtigst muligt din nye affugter til dig. Du kan vælge mellem enten at få den sendt direkte til din private adresse eller til din nærmeste XL-BYG.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk