Maling er ikke bare maling! Der er alt fra maling til vådrum, som tåler vand og afvaskning, til almindelig vægmaling, grundmaling og træbeskyttelse. Find også rengøringsmidler og husholdningskemi til at afrense i forbindelse med malingsarbejde på XL-BYG webshoppen.
Skal huset have nye farver, eller trænger den gamle maling til genopfriskning? Det er vigtigt at vælge den rigtige maling ud fra formålet, hvad enten du skal male ude eller inde:
Når du skal vælge maling, skal du huske at være opmærksom på, at jo højere glans du vælger på din maling, jo tydeligere vil ujævnheder ses, men samtidig bliver det nemmere at holde rent.
Til lofter vil man typisk vælge RUM eller Dyrup loftmaling. Du kan vælge loftmaling i forskellig glans-grad, og du bør overveje, om du har brug for en spærrende loftmaling. Til væggene afhænger glans-graden på din maling af rummets anvendelse. Jo mere trafik der er i rummet, jo større er behovet for, at væggene er robuste og rengøringsvenlige, og jo højere glansgrad bør du vælge maling i. Alternativt kan man vælge en maling, der både er helmat og tåler hyppig rengøring. Se de mange muligheder under Vægmaling i XL-BYG Webshop.
Vil du gerne give facaden på huset en renovering med murmaling, og vil du gøre det ordentligt? Her har du en god vejledning i, hvordan du maler huset, så det igen står som nyt og holder sig flot i så mange år som muligt. Hos XL-BYG har vi alt, hvad du skal bruge af grunder og facademaling, så find farven her på webshoppen eller i din lokale XL-BYG.
Køkkenet er hjemmets hjerte, hvor familie og venner mødes til spisning, hygge og snak. Køkkenet er også et af de rum, hvor klimaet er hårdest ved overfladerne og din maling. Damp og fedtsprøjt fra madlavningen sætter sine spor. Vi anbefaler, at du vælger en maling med glans 25 for at få de mest rengøringsvenlige og robuste vægge, som kan holde til lidt af hvert. Til køkken/alrummet anbefaler vi Dyrup Køkken & Bad 25 eller RUM glans 25.
Maling af møbler er en nem og kreativ måde at skabe dynamik og personlighed i et rum. Mal enkelte møbler i en farve, der står i kontrast til væggen. Det giver et spændende udtryk. Synes du, arbejdet er besværligt med pensel, kan du overveje spraymaling, der passer til møbelmaterialet.
Når du skal male træpaneler eller træbeklædning, er det ikke ligegyldigt hvilke produkter og metoder, du bruger. Få en komplet trin-for-trin guide her til at male indendørs træværk som døre, paneler og vinduessprosser, så arbejdes løses mest rationelt. Skal du male udendørs træværk, kan du i stedet følge denne vejledning i processen fra afrensning og grunding til påføring af træbeskyttelse.
Skal du male mindre overflader, kan spraymaling være løsningen. Med et kvalitetsprodukt kan du male hurtigt og jævnt, og du skal ikke ud i det store udstyrsstykke, som når du maler med pensel eller rulle. Hos XL-BYG tilbyder vi spraymaling beregnet til forskellige formål, så du kan få et godt produkt, hvad enten du vil male metaloverflader, radiator, brændeovn, dekorationsmaling eller pletmaling.
Trenden for tiden er at kombinere maling i varme mørke og lyse farver, som minder om de farver, vi kender fra naturen: Tusmørke og solens stråler. Anvendt rigtigt kan denne kombination give et spændende farvespil og et varmt udtryk.
Det er i soveværelset, de fleste mennesker søger ro efter en travl hverdag og samler energi til næste dags gøremål. Et simpelt indrettet rum med maling i beroligende farver kan skabe en afslappende atmosfære, som fremmer den gode søvn. Du kan med fordel vælge en elegant Dyrup Vægmaling glans 5. Den matte kvalitet reflekterer ikke lyset fra lyskilder i rummet og bidrager således til at skabe ro.
Badeværelset er dagligt udsat for vand og fugtig damp. Når du maler på badeværelset eller i andre vådrum, er det derfor nødvendigt at bruge en vådrumsmaling. Vådrumsmalingen giver en robust og vaskbar overflade, der tåler den daglige fugt- og vandpåvirkning. Vi anbefaler desuden, at du bruger glasvæv for at få en flot, holdbar struktur på den færdigmalede væg.
Farver inspirerer vores børn til kreativitet og leg og bruges både som udsmykning og rumdeler. Med skønne farver - gerne flere til at give kontraster - kan du skabe flere rum i rummet, der opfylder dit barns forskellige behov og ønsker. I et børneværelse bør du anvende maling med lidt højere glans, som er både robust og rengøringsvenlig. Mal evt. en enkelt væg i en farve med høj glans og få en flot effekt.
Gangen fungerer som gennemgang til andre rum i boligen, og det er ofte hjemmets mest trafikerede rum. Den store aktivitet kræver både robuste og rengøringsvenlige vægge, karme og døre. Til vægge i dette rum bør du vælge RUM glans 25 eller Dyrup Køkken & Bad 25. Anbefaling af glans er vejledende, og du har måske særlige hensyn, som kræver mere af din maling.
God afdækning betaler sig, når du skal male. Det kan indbefatte plastafdækning til gulvet og malertape rundt om stikkontakter, vindueskarme og indbyggede møbler. En anden vigtig forberedelse er spartling af ujævnheder på den overflade, du skal male. Derudover skal du vælge gode pensler og malerruller samt malerspand eller bakke til rullerne. Til malerentusiasten findes også sprøjtepistoler til sprøjtemaling af besværlige emner som radiatorer, skodder og møbler.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge pensel eller malerrulle til dit projekt, har du her et grundlæggende overblik, der kan hjælpe dig tættere på en beslutning.
Til vægmaling, loftmaling og store flader generelt er malerrullen ideel. Du finder ruller i forskellige bredder og kvaliteter hos XL-BYG. En malerrulle fordeler malingen jævnt og ensartet, og den kan holde på en del maling ad gangen i forhold til pensler, så du ikke behøver påføre ny maling hele tiden.
En malerpensel er til gengæld god til detaljer, præcise kanter og hjørner, hvor rullen ikke kan komme til. Vælg den penselform, der passer til din opgave: Flad pensel, rund pensel eller vinkelpensel i forskellige størrelser.
Er du ved at indrette helt nye rum, eller har du revet det gamle tapet ned? Glasvæv er meget populært til vægbeklædning, fordi det får en behagelig og glat overflade, når det får maling. XL-BYG har væv og tapetlim (vævlim) til tapetseringen.
Mange af de nye typer tapet har en "nonwoven" Easy-up bagside. Denne nye type bagside gør det væsentligt nemmere at arbejde med tapet, fordi man arbejder med tørre baner. Limen smøres direkte på væggen, hvilket betyder en let og hurtig arbejdsproces.
Lak forsegler træ og giver en blank og hård overflade, som udgør en effektiv barriere mod snavs og spildt væske. Vil du have en mere levende og organisk overflade, kan du i stedet vælge olie til vedligeholdelse af trægulve. Det virker også smudsafvisende, når træet er oliemættet.
Lim er også at finde under maling og malervarer. Forskellige materialer kræver forskellige typer lim. Anvendelsen af trælim, stuklim, keramiklim og tagpapklæber giver sig selv. Monteringslim kan bruges til de fleste indvendige byggeopgaver som montering af lister og isoleringsmateriale. Til hobbyarbejde er det en fordel med limpistoler, som varmer limpatroner op til flydende og stærk klar lim, der hurtigt stivner igen.
For at opnå gode resultater med maling skal overfladen altid være ren og tør, inden behandlingen startes. Malingfjerner og andre specialrengøringsmidler (se under husholdningskemi) fjerner gammelt snavs effektivt.
Kemikalier skal altid bruges med omtanke og eventuelt med handsker eller åndedrætsværn. Produkter, som kræver beskyttelsesudstyr, er mærket med advarselssymboler.
Her på siden kan du finde alt, hvad du skal bruge af billig maling med en god kvalitet til både indendørs og udendørs projekter.
Husk at du også altid kan opleve udvalget på tæt hold i din lokale XL-BYG og købe en farveprøve med hjem på den maling, du overvejer. Dyrup og RUM maling kan tones i tusindvis af farver, så det er kun fantasien, der sætter grænser.