PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Vejsalt

Vejsalt til fjernelse af islag

Som husejer har man ifølge loven pligt til at holde sit fortov fri for sne og is. Denne forpligtelse gælder mandag til lørdag fra kl. 7 til kl. 22. Om søndagen gælder den fra kl. 8 til kl. 22. Falder nogen på dit fortov og kommer til skade, fordi det ikke er ryddet for sne og is, kan du i værste fald blive stillet over for et stort erstatningsansvar. Det sker måske ikke så ofte, men risikoen er bestemt til stede.

En nem måde at holde dit fortov og indgangen til dit hus fri for is, er ved at strø salt ud over dem. Det forudsætter selvfølgelig, at du først har fjernet den sne, der måtte ligge oven på isen. Det kan du let gøre med en sneskovl, en fejemaskine eller en sneslynge.

Salt sænker vands frysepunkt

Årsagen til, at salt (natriumklorid - NaCl) kan fjerne isen, er, at det sænker vands frysepunkt. Mere nøjagtigt sker det ved, at saltet gør det sværere for vandmolekylerne at danne iskrystaller. Man skal dog være opmærksom på, at salt kun har denne evne, når frostgraderne ikke bliver lavere end cirka 6 minusgrader. Falder temperaturen til fx 10 minusgrader, må man normalt regne med, at der kan danne sig is.

Let at bruge

Vejsalt er let at opbevare og anvende. Desuden koster det ikke ret meget. Her på siden kan du få billig vejsalt i 25 kg poser, som er lette at have stående klar til brug. Det er forholdsvis let at strø salt ud over fortovet og indgangen til dit hus. Men du kan gøre det endnu lettere ved at anvende en saltspreder. Bruger du sådan en spreder, bliver det langt lettere at fordele saltet jævnt. Fordelen er, at du får dækket hele området, og at du nemmere undgår at sprede for meget ud nogen steder. Se efter den smarte saltspreder her på siden.

Køb vejsalt her

Her på siden kan du nemt og hurtigt bestille billigt vejsalt på tilbud. Vi leverer hurtigt, så du er godt sikret, når det bliver koldt og glat udenfor. Hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om noget eller har brug for vejledning, sidder vi klar til at bistå dig i vores kundesupport.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk