Fugleliv i haven er altid hyggeligt, og det er dejligt at ligge på terrassen en lun sommerdag med fuglekvidder i baggrunden. Men hvis de begynder at angribe frugttræer, bærbuske og lignede, kan de godt være ret irriterende. Det er der selvfølgelig råd for, da fuglenettet vil beskytte dine afgrøder.
Opsætningen af et fuglenet kan gøres hurtigt og nemt. Det er dog meget vigtigt, at nettet er lukket ordentligt sammen langs kanten, så fuglene ikke kan krybe ind under nettet. Det kunne de nemlig godt finde på, hvis de kan se muligheden for det.
Hvis du vil beskytte dine afgrøder, men helst ikke vil skade fuglene, så er det vigtigt, at fuglenettet er fleksibelt. Fleksibiliteten vil være medvirkende til, at fuglene ikke så let bliver fanget i nettet. Derudover betyder et fleksibelt net, at du kan strække det på langs og tværs, så det bliver tilpasset dit behov.