RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Havehegn

Havehegn giver læ og privatliv

Et havehegn giver læ og privatliv i haven, især hvis du bor i et nybygget område, hvor haver og hække ikke er vokset til endnu. Det kan også være, du synes, at hækken tager for meget plads fra haven, eller at du gerne vil slippe for at klippe hæk? I den situation er et godt havehegn ofte den bedste løsning. På denne side kan du finde et stort udvalg af billige havehegn i en høj kvalitet. Alle de viste havehegn kan du bestille her gennem XL-BYG kædens webshop.

Forskellige typer havehegn

Før du investerer i et nyt havehegn, er det altid en god idé at overveje, hvad du ønsker at opnå med det. Skal dit havehegn fx virke som afskærmning i haven, så du og din familie kan sidde uforstyrret på terrassen eller i haven, bør dit havehegn have en god højde. Vil du derimod bruge dit havehegn til at holde børn og hunde på den indvendige side af hegnet samtidig med, at du har frit udsyn, kan du med fordel vælge et lavere og mere gennemsigtigt hegn til haven. Et sådant havehegn kan du også anvende til at afskærme en havedam for at undgå, at børn ved et uheld falder ned i den.

Samtidig er der også en del forskel på de enkelte havehegns udseende. Nogle hegn til haven virker mere bastante og afskærmende end andre. Hvis du ønsker, at udefrakommende slet ikke skal kunne se ind i din have eller på din terrasse, bør du vælge et tæt havehegn. Denne form for hegn til haven skærmer i mange tilfælde også bedre mod vind og blæst end et mere åbent havehegn.

Hvilket materiale til havehegn?

Havehegn i trykimprægneret træ findes i mange forskellige udformninger og størrelser, og med havelåger i matchende design. Trykimprægneringen gør dit havehegn meget vejrbestandigt, men du kan stadig træbeskytte i den farve, du har lyst til. Det er især vigtigt at træbeskytte stolperne, inden de bliver gravet ned i jorden. Træbeskyttelse holder i flere år under almindelige forhold.

Hvis du skal bruge havehegn til at give læ på en altan eller tagterrasse, samtidig med at du bevarer den åbne udsigt, kan hærdet glas være en flot og enkel løsning. Det giver et let og moderne udtryk og kræver ikke anden vedligeholdelse end almindelig vask. På grund af glasset opnår du læ, samtidig med at du bevarer udsigten.

Et andet vedligeholdelsesfrit havehegn er i polyrattan, som ikke kræver andet end lidt sæbevand et par gange om året. Det er samtidig nemt at montere, da det vejer væsentligt mindre end træ. Stolperne sikrer, at dit polyrattan havehegn alligevel står stabilt i al slags vejr.

Har du kun brug for læ, når det blæser? Vil du kunne pakke dit havehegn sammen og nyde udsigten, når vinden lægger sig? Så kan du overveje en fleksibel læskærm i et let materiale, som kan monteres på to minutter.

Køb dit nye havehegn online

Her på vores webshop kan du nemt og trygt købe dit nye havehegn. Vi tilbyder en lang række forskellige typer hegn til haven og andre havehegn på tilbud. Find det havehegn, du gerne vil have og læg det i den digitale indkøbskurv. Når du har bestilt dine varer, leverer vi dem til dig hurtigst muligt. Vi sørger for en lav fragtpris. selv når du køber store og svært håndterlige havehegn, fordi dine varer leveres fra din lokale XL-BYG.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk