XL-BYG logo

Flag & Flagstænger

19 produkter

Viser 19 ud af 19 produkter

Flag er festlige og hører med til fødselsdage og andre mærkedage hos dig selv eller dine nærmeste. Se udvalget af dannebrogsflag, vimpler og flagstænger i god kvalitet fra XL-BYG her. Her i vores webshop kan du også købe din nye flagstang billigt.

Gør det festligt med en flagstang

Dannebrogsflaget har en lang historie og tradition. Selv små børn forbinder flag med noget festligt og synes, det er stort at komme med ud at hejse flaget op på sin egen fødselsdag. Der er ingen grund til at begrænse flagningen til familiens egne mærkedage – det er også festligt at sætte flag op for naboerne, så hele kvarteret markerer nabolagets glædelige dage.

Forskellige typer og størrelser flagstænger

Flagstænger bliver typisk fremstillet enten af træ eller glasfiber. Hvilket af disse materialer, du vælger er til dels en smagssag, men i dag vælger de fleste en flagstang af glasfiber pga. dette materiales store fordele: En glasfiberflagstang vejer mindre end en tilsvarende træflagstang, er lette at håndtere under monteringen, er supernem at vedligeholde, er ofte bedre beskyttet mod kraftige vinde og har en lang levetid. Alligevel foretrækker nogle haveejere den traditionelle træflagstang på grund af dens flotte, autentiske udseende.

Flagstænger fås normalt i længder fra otte til 12 meter. Når du vælger ny flagstang, bør du vælge en, som i højde og størrelse passer til størrelsen på dit hus og din have. Ellers kan flaget og flagstangen komme til at virke forkert i forhold til omgivelserne.

På denne side tilbyder vi flagstænger i mange forskellige størrelser. Naturligvis finder du også dannebrogsflag, flagline, lineholder, spændebeslag og meget andet flagudstyr til din flagstang. Er der ikke plads til en flagstang i din have, kan du i stedet købe et flag på cirka 1,5 meter og sætte det udenfor indgangsdøren, når du holder fødselsdag eller andet.

Tip! Digital antenne i din flagstang

Er du træt af at rode rundt med din tv-antenne på loftet eller synes du ikke ligefrem, den pynter på taget? Du får ikke bedre placering af din digitale modtager end i toppen af din flagstang. Der findes en effektiv digital rundstråleantenne, som modtager signaler fra alle retninger, hvorfor den ikke skal indstilles efter sendemasten. Den sidder skjult og beskyttet af flagstangens røde knop i otte til 12 meters højde, hvor der ikke er problemer med at opfange signalet fra sendemasterne. Perfekt løsning for eksempel til sommerhuset, hvor der ikke er tilsluttet kabel-tv.

Køb din flagstang online

Du finder et udvalg af flagstænger, flag og vimpler i forskellige størrelser her på siden. Køb dem online og få leveret hjemme hos dig selv i løbet af nogle få dage. Du kan også besøge din lokale XL-BYG og få råd og vejledning omkring valg af den rette flagstang.