PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Hyldeknægte

Hvordan skal hylden eller reolen gøres fast til væggen? Der er forskel på, om en hylde skal bære nogle få pyntegenstande eller et tyve-binds leksikon. Derfor er det vigtigt, at hylder og hyldeknægte har tilstrækkelig styrke til at klare belastningen.

De fleste hyldenægte er af stål i 2-4 millimeters tykkelse i T-, L- eller U-profil. Det forøger bæreevnen, som kan være helt op til 250 kilo med en kraftig T-profil. Hyldeknægtens to ben har forskellig længde, og begge ben har 2-3 huller til fastskruning i henholdsvis hylde og væg. Til montering af lette hylder kan du vælge hyldeknægte af enten firkantede, hule stålrør eller af lamineret træ. Hyldeknægte af træ fjedrer dog ved stor belastning, hvilket får hylden til at bukke lidt fremover.

Det længste ben skal monteres vandret som understøtning af hylden og skal have samme eller kun lidt mindre længde end hyldens dybde. Ofte er der angivet en maksimal belastning fra producenten af hyldeknægte, og den gælder, hvis hyldeknægten går helt til hyldens kant og vægten er jævnt fordelt eller har tyngepunktet midt på hyldens dybde.

Det er ikke kun hyldeknægtene, der afgør belastningsevnen, men også selve hylden. Spånplade belæsset med tunge bøger vil for eksempel hurtigt komme til at hænge på midten, hvis pladen er for tynd, eller hvis der er for stor afstand mellem hyldeknægtene. For at understøtte en særligt belastet hylde, kan man anbringe en ekstra hyldeknægt midt under hylden.

Hvad nu?

Køb hyldeknægte med forskellige styrker her på XL-BYG Webshop. Det er nemt og trygt at handle online her – og du får hurtigt leveret dine varer fra det nærmeste byggecenter.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man. - fre. kl. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk