RUM
BYGGER
Safety

PRODUKTER

Viser af produkter SE ALLE

ARTIKLER

Viser af artikler SE ALLE

LOKALSIDER

Viser af lokalsider SE ALLE
0

Granitflise

Granitfliser til det unikke hus

En granitbelægning er fuldstændig enestående i sin form og farver. Hver enkelt granitflise har sit helt eget look, fordi det er skabt af naturen. Naturen tager ikke højde for, om vi foretrækker ensartede granitfliser. I stedet skaber den smukke mønstre og farver, hvorved naturen er med til at sikre dig muligheden for at få en enestående terrasse eller indkørsel, som vitterligt ingen andre har. Det er denne forskellighed, der gør granitbelægning til det optimale valg, såfremt du ønsker et unikt design til din belægning.

Granitbelægning er yderst slidstærkt

Det er ikke kun udseendet på granitfliser, som er noget for sig. Granitbelægning er nemlig opbygget af mineraler og metaller på en sådan måde, at de holder til enormt meget slid. Skulle man slæbe havemøbler rundt på granitbelægningen, vil det ikke give ridser i granitten. Dette skyldes primært, at granitfliser er syrefaste. Vejret bider sig heller ikke fast i stenen. Sådan er det, når naturen er skaberen bag – Belægningsgranit er ganske enkelt skabt til at være ude i sol, regn, sne og storm. Du må dog forvente, at granitfliser bliver lysere med årene, grundet solens blegende effekt.

Brug belægningsgranit til indkørslen

Grundet granitflisernes styrke og holdbarhed er den optimal at benytte i en indkørsel. Granitbelægningen kan holde til de fleste biler og varevogne, hvorved de er at foretrække såfremt du f.eks. har en tung arbejdsvogn. Fliserne er heller ikke besværlige at anlægge i indkørslen. Når bare der er afrettet korrekt fra start, er granitfliserne ligesom alle andre at anlægge.

Granitfliser til haven

Belægningsgranit er ideelt at bruge som kantafgrænser til dine bed i haven. De falder lettere i et med havens blomster og buske, end en almindelig betonflise. Det unikke mønster vil desuden komplementere blomsternes forskellige farver på en elegant måde. Blå blomster fremhæver de blå passager i din granitbelægning, og de røde roser vil fremhæve de røde og lyserøde nuancer man af og til finder i granitfliser. Tilføj også gerne en gangsti ned mellem bedene i granitbelægning og fuldend havens naturtro stil. Skulle du foretrække en mere minimalistisk stil, kan belægningsgranit også fås i sortgrå farvetone.

En terrasse af granitbelægning

Hvis du vil skabe en rød tråd mellem dit valg af belægning i have, indkørsel og terrassen, kan du med fordel anlægge granitfliser på din terrasse også. Granitfliser minder om marmor, som er enormt populært at anvende i Sydeuropa. Du kan derfor skabe en skøn sydlandsk stemning med belægningsgranit til terrassen. Placér flere krukker med palmer, krydderurter og smukke farverige blomster og komplementer den sydlandsk udseende belægning med sydens planter. Det vil give et fantastisk helhedsindtryk af din terrasse. Mangler du mere inspiration til, hvordan du kan indrette din terrasse, kan du læse ”indret din terrasse til en skøn oase”.

Granitfliser er næsten vedligeholdelsesfri

Foruden granitbelægningens styrke og holdbarhed, har granitfliser endnu en fordel. De er næsten vedligeholdelsesfri. Det eneste du skal gøre for at holde din belægningsgranit pæn er at anvende en højtryksrenser. Granitbelægning tager ikke skade af dette, hvorfor du hverken skal passe på med tryk eller afstand, når du benytter din højtryksrenser. Efter denne form for rengøring, er dine granitfliser igen flotte. Flisepest er desuden ikke noget du skal bekymre dig om, da det ganske enkelt ikke kan leve på din granitbelægning.

Hvis du mangler yderligere hjælp til valget af granitfliser kan du altid kontakte din lokale XL-BYG. Vi står altid klar med kompetent vejledning og gode råd til dine byggeprojekter.

Produkter:  0-9 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
XL-BYG Webshop ApS
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 36452943 | Tel.: +45 70264219 | Email: websupport@xl-byg.dk
Telefontid: Man.- tors. kl. 9.00-16.00 | Fre. 9.00-15.00
XL-BYG a.m.b.a. (Kædekontor)
Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
CVRnr.: 26864100 | Tel.: Find XL-BYG | Email: info@xl-byg.dk
Åbningstider: Man.- tors. kl. 8.00-16.00 | Fre. 8.00-15.30
Luk
Luk