XL-BYG logo

GLOBAL TIMBER CUMARU TERRASSEBRÆT 145 X 21 MM

CUMARU 21X145MM
Loading...

Bemærk at billeder/videoer kan afvige og være vist med tilbehør der ikke er inkluderet i prisen

Få projekttilbud

Ikke på lager til levering

Beskrivelse

Cumaru Terrasseplank Glat/glat

 

Cumaru er en Sydamerikansk træsort, der er meget slidstærk og formstabil, og som kan anvendes til de fleste formål. Cumaru hårdttræsterrassebrædder er kvalitetsbrædder, der vil sikre dig en flot terrasse år efter år. Cumaru terrassebrædder har en rødbrun til gulbrun farve, der dog kan variere lidt fra brædde til brædde.

Cumaru hårdttræsbrædder er særligt anvendelig til at anlægge terrasse med, men kan også anvendes til både trapper, broer og andre udendørskonstruktioner.

Prisen er gældende for længder til og med 275 cm.
Terrassebrædderne fås i længder op til 600 cm. Kontakt din lokale XL-BYG for et samlet tilbud.

Kvalitet

Plankerne er prima kvalitet, med en høj hårdhed (ca. 1000 kg/m3). Det betyder at træet har en god slidstyrke, så det, man bygger af plankerne, har en lang holdbarhed. Dimensionsændringer er uundgåelige i vores nordiske klima, hvor udendørstemperaturen svinger fra ca. -10 til +30 grader på et år. Bredden kan variere ca. +2/-2 mm og ca. +1/-1 i tykkelsen. Naturlige fejl vil forekomme i mindre omfang – bl.a. knaster, små revner, misfarvninger, skjolder, pinholes, med-/modvækst mm. Der bør desuden påregnes 5-10% spild til sortering og afkapning. Ved lange længder kan der ikke forventes fuld udnyttelse.

Træet vil i starten variere i farven og misfarvninger, skjolder mm. kan/vil forekomme. Det udlignes hurtigt ved solens påvirkning og årstidernes gang. Tillige kan der forekomme misfarvninger efter strøer, som normalt vil forsvinde efter 1-2 måneder efter lægning. Sorte pletter fra skimmelsvamp kan også forekomme på grund af det våde danske klima. Dette er ikke skadeligt for træet. Pletterne kan fjernes med terrassernes evt. efterfulgt af en oliebehandling.

Behandling

Ønsker man bevarer Cumaru plankernes naturlige varme rødbrune glød, skal brædderne oliebehandles 1-2 gange årligt. Olien beskytter også med optagelse af fugt og modvirker udtørring. Kontakt farveafdelingen i din lokale XL-BYG for kyndig vejledning.

Ønsker man derimod at opnå en patineret ensartet sølvgrå farve, bør man lade plankerne ligge ubehandlet. Træets fibre vil rejse sig og overfladen vil føles mere ru. Deformation samt tørreridser og revner vil forekomme.

Forbrug

Cumaru plankerne bestilles i løbende meter. Det betyder, at man først finder frem til, hvor mange m2, man gerne vil have, og på grundlag heraf beregner, hvor mange meter, man så har brug for. Plankerne har en bredde på 140 mm, og hertil skal afstanden mellem brædderne tillægges, for at få dækbredden. Der skal holdes en afstand på 8-10 mm mellem plankerne, så der er god luftcirkulation mellem dem. Det betyder at der for hver m2 skal bruges ca. 6,8 m planke.

Montage

Vi anbefaler at brædderne monteres på hårdtræsstrøer 42x70 mm for lang holdbarhed og bedre formstabilitet for terrasseplankerne. Ved evt. brug af trykimprægneret træ skal murpap monteres mellem planker og strøer.
Strøafstanden skal være max. 50 cm fra center til center. Plankerne monteres med 8-10 mm afstand ved brug af afstandsklods. Brug evt. snor til at sikre, at plankerne ligger rigtigt. Ved afstand til murværk, faste søjler eller lignende anbefaler vi 15 mm afstand. Plankerne skal desuden lægges med fald, så regnvand kan løbe væk. Det er også vigtigt at der sikres ventilation i konstruktionen så plankerne ikke slår sig. Vi anbefaler at terrassen ventileres fra siden/siderne, med min. 5 cm luft.

Alle huller skal forbores langsomt med undersænkningsbor (også strøer i hårdttræ skal forbores). Montageskruer skal være i syrefast, rustfri A4-stål og monteres 20-30 mm fra plankekant og 2 skruer pr. bræt pr. strø. Der skal anvendes min. 4,5x60 mm skruer. Vi fraråder at anvende skjult beslag/skruning til montage. Ved trykimp. strøer skal anvenes min. 5x70 mm skruer.

 

Fås i flere forskellige længder. Kontakt din lokale XL-BYG forretning for at høre nærmere.

Specifikationer

Varenummer9203461
ProdukttypeTerrassebræt
Dimension145 x 21 mm
Bredde145 MM
Længde0 CM
Højde21 MM
Tykkelse0 MM
Leverandør Nummer10
FarveBrun
ModelCumaru
EndeligBredde145
MaterialeHårdttræ
OverfladeGlat

Andre købte også

Andre har også set