Xella er verdens førende producent af effektive byggematerialer i porebeton og kalksandsten. Deres systemer opfylder byggeriets behov for fremtidssikrede bæredygtige og stabile løsninger, der sikrer lave opførelses- og vedligeholdelsesomkostninger.
Ikke på lager online
Click&Collect
Xella produkterne leveres i modulmål, hvilket gør det langt nemmere både logistik, planlægning og håndteringsmæssigt. Uanset om der bygges nyt eller renoveres.
Tilsammen sikrer Xellas byggesystemer, at du kan opnå bæredygtige, komplette og tilpassede løsninger fra kælder til kvist og inderst til yderst - hver gang du bygger.
Multipor Isoleringssystem er løsningen, der forbedrer varmeisolering, komfort og indeklima betragteligt uden brugen af dampspærre. Det diffusionsåbne system regulerer fugten automatisk, så du opnår sunde og behagelige rum. Du bliver helt fri for skimmel én gang for alle, og opnår markedets tyndeste konstruktion med den bedste U-værdi.
Multipor Facadeisoleringssystem sikrer ikke-brændbare og slagfaste facader til både bolig- og erhvervsbyggeri. Det massive system er hurtigt at montere, ETA-godkendt og omfattet af YTONG Systemgaranti. Desuden er det algeresistent og minimerer det fremtidige behov for vedligeholdelse. Med andre ord: Din komplet afstemte løsning til effektiv udvendig isolering.
Silka vægsystem gør det nemmere at projektere og opføre vægge, der holder i længden, også hvis der fx stilles krav om lydisolering. De systemtilpassede blokke har kort leveringstid og en præcis geometri, som gør byggeproces og projektering enklere og mere fleksibel.
YTONG Skillevægselementer er løsningen til ikke-bærende indvendige vægge, der trods tyndere konstruktioner (helt ned til 70 mm!) har styrken til at stå distancen. Systemet er særligt egnet til hurtig opførelse af ikke-bærende vægge i etagebyggeri, hvor der lægges vægt på godt arbejdsmiljø og omkostningsminimering.
YTONG Energy+ byggeblokken gør, at du i én og samme arbejdsgang kan opføre både facade, isolering og indervæg. Dermed spares masser af tid, når byggeriet skal opføres. Blokken er samtidig Cradle-to-Cradle-certificeret, hvorved der er garanti for bæredygtigt byggeri i verdensklasse med materialer, der kan genbruges 100 procent.
Xella Danmark er en del af Xella International, som omfatter flere førende kvalitetsmærker, bl.a. Aestuver, Hebel og Fels. Koncernen beskæftiger over 6.000 medarbejdere på verdensplan, producerer i mere end 20 lande og har salgsorganisationer i over 30 lande.
Hvis du vil vide mere om Xella produkterne, kan du kontakte din lokale XL-BYG og få gode råd og vejledning. Find din nærmeste XL-BYG her!