XL-BYG logo

Isola

Isola Platon er en virksomhed, der specialiserer sig i effektive fugtløsninger til byggeri. Med deres mange år i branchen og essentielle ekspertviden på området har de udviklet en lang række produkter.

22 produkter

Viser 22 ud af 22 produkter

Isola er en stærk leverandør til byggebranchen

Isola leverer kvalitetsløsninger, der stemmer overens med tidens krav til funktionalitet, når det kommer til fugtløsninger i alt fra fundament til gulve, lofter og vægge.

Netop den passion, Isola udviser for fugtløsninger, har gjort, at de er blandt de ledende nichevirksomheder på hjemmemarkedet, Danmark. Det danner også baggrund for, at Isolas produkter er endt i sortimentet af kvalitetsprodukter i XL-BYG.

Isola tagpap sikrer tagkonstruktionen mod fugt

Et af områderne, som Isola har fokuseret på mht. fugtløsninger, er tagkonstruktioner. Det har resulteret i lanceringen af deres Isola tagpap, der på bedste vis sikrer din tagkonstruktion mod fugt, og samtidigt kan forlænge dit tags levetid. Isola tagpap montering er nem, og er du god til at holde det ved lige i årenes løb, er du sikret et pænt og holdbart tag i mange år frem.

Måske er du stødt på begrebet Isola selvbygger i forbindelse med tagpap. Denne slags tagpap er særligt nem at arbejde med, samtidigt med, at det holder rigtig godt. Det er en fordel, når man giver sig i kast med anlægning af nyt tag og ønsker en så god og gnidningsfri proces som overhovedet muligt, der munder ud i et tilfredsstillende resultat.

En anden variant af tagpap er Isola Mestertekk, der ofte bruges af håndværkere. Isola Mestertekk er en ét-lags tagbelægning i et meget kraftigt materiale. Det kan derfor holde til et barsk og skiftende klima, hvorfor det også helt naturligt er et meget brugt tagpap i Norge. Vejr og vind stiller ekstra krav til holdbarhed og styrke, hvilket Isola Mestertekk kan leve fuldt ud op til.

Beskyt grundmuren med platonplader

I kampen mod fugtindtrængning i dit fundament og tag er platonplader en vigtig medspiller. En platonplade beskytter mod fugt fra udvendige kilder samtidigt med, at den fungerer vandafvisende for grundmuren. Især i kældre, som ofte er mere disponerede for fugt end husets øvrige rum, kan platonplader nedsætte risikoen for fugtskader forårsaget af svamp og fugt i grundmuren. Disse typer skader er ikke kun alvorlige for konstruktionen, men kan også have fatale sundhedsmæssige konsekvenser for de, der opholder sig der.

Da en platonplade er konstrueret i et 100% vandafvisende materiale, kan ingen fugt trænge igennem. Platonplader har desuden en drænende effekt, der effektivt leder fugt væk via kanaler. De er desuden så stærke og holdbare, at de kan holde til tunge tryk fra kompression og fra jorden uden at blive deforme over tid.

Isola radonspærre til gulvkonstruktioner

Udover fugt er radon et af husejerens værste mareridt. Radon er et giftigt stof, der kan trænge op i huset via jorden. Især i mange kældre er risikoen for radon højere end i husets øvrige plan. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, så man undgår sundhedsmæssige skader forårsaget af radon. Det kan man fx gøre med Isola radonspærre til gulvkonstruktioner. Isola radonspærre 400 er PE-folie, der er usædvanligt stærkt. Det holder radon og fugt ude, så indeklimaet holdes så sundt som overhovedet muligt.

Med Isola radonspærre skal du ikke bekymre dig om sundhedsfarlig radongas. Samtidigt skal du heller ikke bekymre dig for, om materialet holder til monteringsprocessen. Det kan nemlig holde til hård behandling, da det har en meget høj punkteringsmodstand.

10% forbedret isolation vha. Isola vindpap

God isolation er alfa og omega, når det kommer til bygningskonstruktioner. Man kan opnå store besparelser på varmeregningen, hvis ens hus er godt isoleret. Ved brug af Isola vindpap i din tagkonstruktion spærrer du af for vinden, så den ikke kan slippe igennem, og isolationseffekten er forbedret markant. Faktisk kan du forvente en forbedring på op imod 10%, når du monterer Isola vindpap på dit tag.

Isola vindpap isolerer ikke i sig selv, da det fungerer som en vindspærre. Men i samarbejde med et andet materiale til isolering opnår man en særdeles holdbar og uigennemtrængelig isoleringseffekt. Vinden står stille i isoleringsmaterialet, hvilket er dét, der gør isoleringen endnu mere modstandsdygtig over for vind. Derudover forlænger Isola vindpap også isoleringsmaterialets levetid, da det ikke bliver udsat for påvirkninger fra kulde og hård vind året rundt.