XL-BYG logo

IBF

Overalt i Danmark ses beton- og fliseløsninger fra IBF. Siden etableringen i 1960 har IBF (Ikast Betonvarefabrik) produceret, udviklet og forfinet betonløsninger til byggebranchen og gør-det-selv-folket. I dag producerer de over 100 forskellige betonprodukter – bl.a. IBF betonfliser, tagsten, belægningssten og kantblokke. Virksomheden er tilknyttet Betonvarekontrol, hvilket sikrer, at alle IBF-løsninger holder samme, høje kvalitet.

IBF Beton til tiden

110 produkter

Viser 24 ud af 110 produkter

Innovationen skinner igennem i IBF beton

Der sker løbende en udvikling af produkttyper og produktdesign inden for beton – og hos IBF er netop produktionen af nye betonløsninger et vigtigt område. Det kommer bl.a. til udtryk i de særlige IBF betontagsten – kendt som IBF Funkis, der er en gennemfarvet betonsten med en særlig overfladebehandling, der modvirker mos og algedannelser.

Flittigt brugt i have og indkørsel

Gennem mere end 60 år har IBF leveret betonprodukter som fx terrassefliser, belægningssten, kantblokke og støttemure. Hvad enten det er til anlæg af en ny terrasse, havesti, indgangsparti, havemur eller indkørsel, leverer IBF løsninger, der både sikrer en høj levetid og æstetik.

IBF fliser og kantblokke til forskellige formål

Blandt de populære belægningssten kan nævnes IBF Holmegårdssten og de helt klassiske 30x30 IBF fliser. Holmegårdsstenen fås i mange varianter i og forskellige farver. Den fås også som sten til støttemuren. Ja, der findes ikke den indretningsløsning i haven, som ikke kan løses med en IBF sten. Det gælder både trappetrinene, afkantning imod staudebedet og græsplænen, stolpesko til terrassestolperne, og så leverer de naturligvis den brede vifte af terrassefliser og belægningssten.

IBF leverer også betonsten til byggeriet

I IBF’s sortiment finder du også produkter til byggeriet. IBF tagsten i beton har bl.a. fundet vej til en lang række byggerier, og IBF Leca fundamentblokke har gennem årtier været en fast del af både det professionelle danske byggeri og de mange gør-det-selv-projekter, når fx en ny garage eller et haveskur skal bygges.

Start med en snak med en faguddannet

Hos XL-BYG kan du altid får en god snak med en faguddannet medarbejder om dine projekter. Både de små og de store. Står du overfor at skulle anlægge ny terrasse eller en anden spændende haveløsning, kan du altid få den nødvendige vejledning. Med fx en IBF støttemur og i det hele taget IBF belægningssten af forskellig art er du godt på vej til et stærkt og flot resultat.

Husk, vi leverer gerne dine IBF sten eller tagsten til dit fortov.