XL-BYG logo

Greenwood

Siden 1995 har Greenwood Company leveret kvalitetsbrændsel til det danske detailmarked i form af kløvet brænde i tårne, træbriketter, træpiller, trækul og trækulsbriketter samt de originale brune Greenwood optændingsblokke. Greenwood fokuserer bla. på kvalitet og bæredygtighed.

2 produkter

Viser 2 ud af 2 produkter

Greenwood Company leverer kvalitetsbrændsel med respekt for fremtiden

Når man lever af skoven, er det vigtigt den vedligeholdes. Derfor stiller Greenwood krav til sine leverandører om, at de skal overholde EU’s tømmerforordning (EUTR). Greenwood er primært aktiv i europæiske lande, hvor der genskoves én til én – ét træ fældet, ét træ plantet.

CO2-neutralt biobrændsel

Træ der afbrændes, betragtes som CO2 neutralt, da det som levende træ har optaget den samme mængde CO2, der afgives ved afbrændingen af træet. Dette kan anfægtes, da der afgives CO2 ved fældning, kløvning og transport. Greenwood handler af denne grund biobrændsel fra nærmarkederne i Europa, så CO2 forbruget på transport er minimal.

Greenwoods produkter

Greenwood producerer forskellige produkter inden for brændsel. Det giver dig mulighed for at vælge det Greenwood produkt, der passer bedst til dit behov. Produkterne er følgende:

Kløvet brænde

Greenwood fører en række træsorter indenfor lufttørret og ovntørret kløvet brænde. Uanset hvilken træsort du vælger, får du god og effektiv varme. Du kan købe kløvet brænde stablet i tårn eller pakket i sække.

Træpiller

Markedets bedste træpille kommer fra Greenwood. Et højkvalitetsprodukt uden bark, bindemiddel eller andre tilsætningsstoffer. Træpillerne giver en høj og jævn varme og har et højt askesmeltepunkt på 1.500-1.550 °C, der sikrer mod slaggedannelse.

Briketter

Træbriketter er et godt alternativ til kløvet træ. Træbriketter skal gløde og ikke flammebrænde, og de er især fordelagtige, hvis du gerne vil undgå konstant at skulle fylde brændestykker i brændeovnen. De fleste brikettyper kan gløde i op til 4 timer. Langtidsglødende briketter kan dog gløde noget længere.

Trækul/trækulsbriketter til grill

Greenwood er leverandør af trækul og trækulsbriketter. Når du anvender Greenwoods trækul/trækulsbriketter opnår du den bedste grillsmag, da de er lavet af henholdsvis løvtræ og bøgetræ. De er velduftende og knitrer hyggeligt i grillen. Greenwood trækul og trækulsbriketter er CO2 neutrale.

Greenwood er medlem af Biobrændselsforeningen

Greenwood er medlem af Biobrændselsforeningen, der er en brancheforening for danske virksomheder med tilknytning til biobrændselsmarkedet. Foreningen arbejder for at fremme biobrændsel som en vedvarende, miljøvenlig og CO2-neutral energikilde. Biobrændselsforeningen er høringsberettiget i forhold til den politiske beslutningsproces.