XL-BYG logo

Duka

Duka Ventilation er et dansk firma, med hovedkontor i Randers, som producerer ventilationssystemer, varmegenvindingssystemer og varmeflytningssystemer – primært til private kunder. Duka fremstiller også tilbehør til disse systemer.

180 produkter

Viser 24 ud af 180 produkter

Stort behov for bedre ventilation

Der har i de senere år været et øget fokus på betydningen af ikke blot at isolere boligen, men også sørge for en effektiv ventilation. Moderne boliger bliver mere og mere tætte og energivenlige, men den effektive isolering betyder nemlig også, at man skal være opmærksom på en anden side af indeklimaet: Ventilationen. Er boligen alt for tæt, går det nemlig ud over indeklimaet. Med en støjsvag og brugervenlig DUKA ventilation – som fx de populære DUKA One S6 Plus eller den lidt mindre DUKA Pro 50 – sikrer du dig en sikker og pålidelig ventilation af din bolig.

Undgå fugt, os og vanddamp i dit hjem

En normal familie producerer dagligt 12-15 liter vanddamp. Desuden forurener stearinlys, brændeovne og madlavning ofte indeklimaet så meget, at det udgør en større sundhedsrisiko end den trafikforurening, man udsætter sig selv for, når man befinder sig på en normal gade.

Det siger sig selv, at det er en god idé med en ventilator på badeværelset, kælder og i bryggerset (hvis du har vaskemaskinen og tumbleren stående der). Med en DUKA Smart fan får du en diskret og støjsvag løsning, der sørger for udluftning gennem tidsstyring eller fugtstyring. Som alle andre DUKA ventilatorer er en DUKA Smart fan nem at sætte op.

Få effektiv varmegenindvinding med DUKA One

Du får et bedre og mere energivenligt indeklima med DUKA ventilation. DUKAs ventilationssystemer fjerner lugt, fugt og kondensvand fra fx kælder, bad, bryggers og køkken og genvinder og fordeler samtidig den varme, der allerede er i rummet. Derved er ventilationssystemerne med til at sikre et godt indeklima, som skaber en bedre trivsel i hverdagen.

Med DUKA One og DUKA One Pro får du et enkelt system, der er skræddersyet til et enkelt rum – fx et fugtigt kælderrum, et soverum eller et opholdsrum – eller du kan sikre dit sommerhus imod fugt uden for sæsonen.

DUKA One er nem at installere

DUKA One monteres direkte i ydervæggen og kræver ikke særskilt rørføring. Det betyder, at du ikke skal i gang med en større installationsopgave. Ventilation og varmegenindvinding er placeret i selve røret, og det betyder, at du kan nøjes med at installere en DUKA One ventilator i dét rum, hvor du har behov for det. Og selvfølgelig kan du montere flere DUKA One ventilatorer, fx hvis du vælger den avancerede DUKA One S6 Plus, hvor du kan styre hver enkelt ventilator enkeltvis, eller du kan styre flere ventilatorer via en master eller via Wi-Fi.

Se vores video om DUKA One S6 Plus her.

Få styr på radon med DUKA ventilation i din kælder

Har du en bolig med kælder, er det måske en idé at investere i en DUKA ventilator som fx DUKA One. Når ventilatoren udskifter kælderluften med ny luft, trækkes rummets radon automatisk med ud. På den måde får du både radonsikret dit hjem – samtidig med at du får en effektiv udluftning og genindvundet varmen i luften.

DUKA ventilation fås i mange størrelser

Ventilationspakkeløsningerne fås i mange forskellige størrelser – lige fra systemer, der passer til et enkelt rum som DUKA One, og til store og kraftige systemer, der effektivt ventilerer større villaer i to plan.

Varmeflytningssystemer

DUKAs varmeflytningssystemer flytter – som også navnet siger – varme fra ét rum til et andet i boligen. Har man fx en brændeovn i et rum i boligen, fordeler disse systemer varmen fra brændeovnen til andre dele af boligen. Dermed udnytter man varmen langt bedre til gavn for større dele af boligen og sparer samtidig penge. DUKA fremstiller både varmeflytningssystemer, der kan fordele varmen til blot et rum, og varmeflytningssystemer, der fordeler den til flere rum.

Tag en snak med os om effektiv ventilation med DUKA

Der findes mange forskellige former for ventilationsløsninger. Vi anbefaler derfor, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere, så du får en løsning, der passer til dine behov og din økonomi. Måske har du brug for en klassisk ventilator som en DUKA Smart fan; måske skal du blot have ventileret et enkelt rum i kælderen og derfor kigge på en DUKA One løsning; eller måske ønsker du en større løsning, der omfatter hele dit hus. Vi kan give dig den rette vejledning, også hvis du blot er på udkig efter supplerende DUKA produkter som fx et DUKA overgangsstykke, en klapventil eller en lamelrist.