XL-BYG logo

Brændeovne & Pejse

Brændeovne og pejse er både en hyggelig og en ideel måde at varme din bolig op på. Brændeovnen kan især være et godt supplement til at opvarme din bolig. Hos XL-BYG har vi et stort udvalg af forskellige brændeovne og pejse.

Brændeovne og pejse til store og små boliger

Når du skal vælge en brændeovn til din bolig, er der flere overvejelser, du bør tage højde for. Du bør tage højde for design, størrelse og type - alt efter om du vil have en væghængt, fritstående eller en indbygget model. Når du skal finde ud af, hvor stor en model du har behov i din bolig, er der også flere ting, du bør tage stilling til. Som det første skal du finde en brændeovn eller pejs, der passer til indretningen i dit hjem. Derudover er det vigtigt at finde ud af, hvilken kapacitet den skal have, da det kan give en dårligere fyring, hvis brændeovnen er for stor til boligen. Samtidig skal du også tage stilling til, om det skal være den primære eller sekundære varmekilde.

Hvor stort et areal skal opvarmes?

Når du skal vælge en brændeovn eller pejs, skal du først og fremmest finde frem til det areal, du ønsker at få opvarmet. Hvis du har en stor bolig, og brændeovnen skal være din primære varmekilde, skal du vælge en af de store modeller. Hvis du derimod har en mindre bolig, og pejsen eller brændeovnen skal anvendes som en sekundær varmekilde, er det ideelt med en mindre model.

Du bør undgå at vælge en brændeovn eller pejs, der er for stor, da dette vil give en dårligere forbrænding, hvilket resulterer i en dårlig miljømæssig fyring, og ovnens glas vil skulle rengøres oftere.

Monter din brændeovn eller pejs selv

Hvis du vælger selv at montere din nye brændeovn eller pejs med en tilhørende skorsten, skal den inspiceres og godkendes af en skorstensfejer, inden du tager den i brug. Hvis du ikke selv vil montere din brændeovn eller pejs, kan du ofte få en håndværker til at klare arbejdet for dig. Hvis du vælger at få en professionel til at montere din brændeovn eller pejs, skal den også godkendes af en skorstensfejer.

Skorsten og skorstensfejning

Inden du investerer i en brændeovn, skal du sikre dig, at din skorsten fungerer og er egnet til den model, du vælger. Skorstene skal jævnligt renses, ca. 1 gang om året. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at få den renset oftere, hvis du har flere ovne tilsluttet skorstenen, eller hvis du anvender din brændeovn meget. Du kan få din skorstensfejer til at vurdere, hvor ofte din skorsten skal renses. Du skal selv melde skorstensfejning til og fra og bør altid informere dit forsikringsselskab om, at du har fået opsat en brændeovn.

Køb brændeovn eller pejs hos XL-BYG

Se vores udvalg af brændeovne og pejse og find den model, der passer bedst til din bolig. Når du har fundet den ønskede model, kan du nemt og hurtigt bestille den online på XL-BYG Webshop. Du kan også tage ned i din nærmeste XL-BYG forretning, hvor vores medarbejdere står klar til at hjælpe og rådgive dig, hvis du er tvivl, om du skal anskaffe dig en pejs eller brændeovn.