XL-BYG logo

Træbeskyttelse

Træbeskyttelse klæder udendørs træværk på til al slags vejr og beskytter det mod fugt, så du undgår svampeangreb og råd. Vi forhandler forskelige farver og både vandbaseret og oliebaseret træbeskyttelse.

Hvorfor skal du bruge træbeskyttelse?

Det er ideelt at bruge træbeskyttelse udendørs, da det danske klima er hårdt for dit træværk. For at kunne holde til sol, regn, frost og vind er det essentielt, at dit træværk bliver plejet og får træbeskyttelse. Hvis du ikke giver dit træværk den bedste træbeskyttelse, kan det blive angrebet af skimmel og mug, der langsomt vil nedbryde træet. Du får også muligheden for at give dit træværk et æstetisk udseende ved at vælge en træbeskyttelse med farve, der kan gøre træet enten lysere eller mørkere.

De forskellige træbeskyttelser

Der findes både olie-, akryl- og vandbaseret træbeskyttelse, hvor de oliebaserede egner sig specielt godt til gammelt og tidligere behandlet træværk. De trænger sig dybt ind og skaber en modstandsdygtig overflade i mange år. Derudover afslører de fugt i træet ved at skalle af, så du let kan se, når det er tid til at forbedre konstruktionen. Akrylbaseret træbeskyttelse lægger sig i overfladen og giver en fleksibel overflade, som mindsker risikoen for revner. Både akryl- og vandbaseret træbeskyttelse er særligt velegnet til nyt træværk, som ikke tidligere har fået behandling og giver en solid og langtidsholdbar beskyttelse.

Forberedelser før træbeskyttelse

Normalt kan du give træbeskytte fra april til oktober, men det er vigtigt, at træet er ordentligt tørt. Fugtighed kan måles med en fugtmåler, og er den over 18 procent, er træet for fugtigt til at blive malet. For vinduer er grænsen 15 procent. Træbeskyttelse skal påføres i tørvejr, og tørvejret skal holde, til beskyttelsen er tør. Temperaturen skal være over 10 grader, men du bør ikke smøre træbeskyttelsen på i direkte sol.

Hvis træværket er grønt af alger, skal de fjernes, før du behandler, ellers hæfter det for dårligt. Brug et godkendt svampe-/algemiddel, og lad det virke nogle dage, til algerne er blevet brune. Det betyder, at de er døde og kan vaskes ned med en stiv børste og rigeligt vand.

Nu skal overfladen vaskes med grundrens, skylles med rent vand og tørre. Hvis træet har været behandlet før, skal eventuel løs træbeskyttelse slibes væk. Hvis der er grå overflade på bart træ, skal du slibe, til du er inde ved det friske træ.

Så er du ved at være klar til at påføre den nye træbeskyttelse. Hvis du har nyt og ubehandlet træ, skal du starte med en grundingsolie, som trænger dybt ind i træet og beskytter, samtidig med at den får træbeskyttelsen til at hæfte bedre.

Valg af træbeskyttelse

Hvis du har brug for rådgivning til at finde ud af, hvilken træbeskyttelse til udendørs brug du skal anvende, finder vi i fællesskab frem til, om du skal vælge en olie- eller vandbaseret træbeskyttelse. Vi forhandler bl.a. GORI træbeskyttelse, der er et dansk kvalitetsprodukt. Med en GORI træbeskyttelse er dit træværk altid godt beskyttet. 

Køb træbeskyttelse hos XL-BYG

Vi går meget op i kvalitet, så du får altid det bedste til dit træværk. Hos XL-BYG finder du billig træbeskyttelse i rigtig god kvalitet. Du kan enten købe dine produkter i din nærmeste XL-BYG forretning eller købe dem her på webshoppen og få dem leveret hjemme hos dig. Sørg for løbende at holde øje med gode træbeskyttelse tilbud her på siden.