XL-BYG logo

Fugebund

3 produkter

Viser 3 ud af 3 produkter

Fugebånd er designet således, at det udvider sig, når det er monteret, og du kan derfor være helt sikker på, at sprækker bliver helt udfyldt, når båndet får lov til at arbejde. Hos XL-BYG finder du kvalitetsfugebånd til vinduer og døre.

Hvad er fugebund og fugebånd?

Fugebund anvendes til korrekt positionering af fuge med elastiske fugemasser, og den forbedrer bevægeligheden og holdbarheden af fugen. Fugebånd er et let anvendeligt alternativ til fugemasse, da det er udformet ligesom tape. Det tætner sprækker og beskytter mod kulde og varme, træk, støj og støv.

Valg af fugebund

Når du skal finde ud af, hvilken størrelse fugebunden skal have, skal du vælge på baggrund af selve fugens størrelse samt den type fugemasse, du har valgt at bruge. Det er en god ide at vælge størrelsen på fugebund, så diameteren er ca. 25 % større end selve fugens bredde, men stadig har den samme længde.

Når du skal montere fugebunden, skal den placeres i en korrekt dybde, der afhænger af fugens størrelse. Pres fugebunden på plads med et blødt redskab som fx den runde side på en fugepind. Det er essentielt, at du undgår at beskadige eller strække fugebunden, når du monterer den.

Få en god tætning med et fugebånd

Fugebånd er produceret i materialer, der gør dem modstandsdygtige mod det danske klima. Du vil derfor opleve, at tætningerne i dine vinduer bliver meget bedre. Fugebånd kan udvide sig helt op til fem gange deres egen bredde, hvilket er med til at sørge for den høje tætning.

Ekspanderende fugebånd til vinduer og døre

Fugebånd bruges til udvendig fugning omkring vinduer og døre. Et fugebånd minder lidt om en tætningsliste, der er udstyret med klæbebånd på den ene side, så det kan sættes fast rundt i fugen. Fugebånd indeholder materialer, der holder regn ude, men er samtidigt diffusionsåbent, hvilket gør, at eventuelt fugt kan komme ud.

Et ekspanderende fugebånd udvider sig kort tid efter, du har lagt det i fugen. Efter ca. 15 minutter er fugen mellem huset og vinduet eller døren blevet fyldt ud. Så når du lægger fugebånd, er det ideelt, at du ikke afbryder arbejdet, når først du er gået i gang. Du kan også køle fugebåndet lidt ned, inden du monterer det, hvis det er en varm dag. Så går der lidt længere tid, inden det udvider sig.

Køb fugebånd hos XL-BYG

Du kan købe fugebånd på XL-BYG Webshop eller hos din nærmeste XL-BYG forretning. Hvis du har brug for rådgivning eller gerne vil høre mere om, hvordan du isætter en fugebund, eller fx vil høre mere om mulighederne med ekspanderende fugebånd, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Du kan også komme ned i din nærmeste XL-BYG forretning, hvor vores medarbejdere står klar til at rådgive og svare på dine spørgsmål.