XL-BYG logo

Hyndebokse

20 produkter

Viser 20 ud af 20 produkter

Hvor er det mest oplagte sted til opbevaring af dine havehynder, når vi er uden for “udesæsonen“, eller når duggen falder om sommeren? Mange bærer deres hynder ind og ud af huset eller ind og ud af haveskuret, men med en flot, praktisk og vandtæt hyndeboks kan du opbevare dine havehynder i læ for vind og vejr. Kig forbi XL-BYG og se det store udvalg – til lave priser.

 

EN VANDTÆT HYNDEBOKS HOLDER DINE HAVEHYNDER FLOTTE

Flotte havehynder skal gerne blive ved med at være flotte. En af de mest oplagte løsninger er at investere i en praktisk hyndeboks, hvor du kan opbevare hylderne til dine havemøbler, så de ikke bliver våde eller blegede af solen.

Hyldeboksene hos XL-BYG er vandtætte og rummelige – og konstrueret, så du kan nemt og hurtigt kan gemme hynderne væk om aftenen eller når udesæsonen er slut.

Brug din hyndeboks til afslapning

Hyndebokse kan også bruges til andet end opbevaring. Mange bokse er faktisk lavet til også at fungere som havebænk. Du kan derfor integrere din hyndeboks i din haveindretning fremfor blot at lade den stå hengemt bagerst i haven. Placér din hyndeboks op ad en mur, hvis den ikke har et rygstykke. Så kan den bruges til afslapning for både børn og voksen. Du kan også bruge hyndebokse til at skabe en opdeling af din terrasse. Sæt din hyndeboks på tværs af terrassen og skab derved nærmest to rum. Hvis du ikke har børn i hjemmet, kan den ene del blive et loungeområde med et af vores fine møbelsæt. Har du børn, er en mulighed at gøre den ene halvdel af terrassen til en lille legeplads.

På samme måde kan en hyndeboks anvendes som rumdeler ude i haven eller inde i et skur. Det er kun fantasien, som sætter grænser for din brug af hyndebokse.

En hyndeboks til andet end hynder

Det giver sig selv, at en hyndeboks er beregnet til hynderne fra dine havemøbler, men du kan også benytte hyndeboksen til opbevaring af andre ting – fx børnenes legetøj, grej til grillen, dine havelanterner osv. Og da vores hyndebokse er flotte i sig selv, så er det ikke nogen dum idé at investere i mere end én boks... Du kan eventuelt overveje en stor, vandtæt hyndeboks til selve hynderne og en lille, matchende hyndeboks til “resten“.

Billig hyndeboks i god kvalitet fra Outrium

Hvis du kigger efter en billig hyndeboks, er Outrium hyndebokse et rigtig godt valg. Her får du høj kvalitet til billige priser, fordi der ingen mellemmand er i købs- og salgsprocessen. Outrium er nemlig skabt af XL-BYG. Det betyder, at alle havemøbler fra Outrium er lavet ud fra vores kunders ønsker og bliver konstant optimeret til at møde deres og dermed dine behov. Outrium havemøbler er vedligeholdelsesfrie og særdeles holdbare. De er lavet i et tidløst skandinavisk design, som kan implementeres i de fleste havers indretning. Hvad enten du har en minimalistisk, nordisk eller sydlandsk inspireret have og terrasse.

Udendørs opbevaring i mange afskygninger

En hyndeboks er ikke din eneste mulighed for at opbevare hynder. Du kan også anvende et redskabsskur til dette formål. Vælg et lille redskabsskur til udendørs opbevaring, som kan stå i et anonymt hjørne af haven eller bagved huset. En anden mulighed for udendørs opbevaring er at købe et redskabsskur, som har plads til havehynder, haveredskaber, plæneklipper og værktøj. Det kan sågar købes i så stor en udgave, at dine cykler også kan opbevares deri.

Alternativt kan du købe en hytte, hvor du stiller et par hyndebokse. Så har du både siddepladser og opbevaring i hytten. En hytte giver et ekstra frirum, hvor du kan nyde et glas vin, have logerende gæster eller indrette et arbejdsværelse. Du finder vores udvalg af bjælkehytter her.

Et par hurtige spørgsmål og svar om hyndebokse

Vi har samlet en lille håndfuld af de mest almindelige spørgsmål, vi får om hyndebokse:

Hvilken hyndeboks er bedst? Det er et svært spørgsmål, for måske er det vigtigt for dig, at prisen er lav – eller at designet matcher dit hus eller dine havemøbler. Andre går mest op i holdbarhed og rummelighed. Vi anbefaler, at du kigger forbi din lokale XL-BYG og ved selvsyn vurderer udvalget – og tager en af vores medarbejdere med på råd.

Er en hyndeboks vandtæt? Ja! Så enkelt kan det siges... men den er også ventileret, så hynderne ikke står og trækker fugt.

Kan hynder tåle frost? Ja, hvis de er tørre, når du lægger dem ned i hyndeboksen. En tør hynde tager ikke skade af frost og kulde, og er den opbevaret i en vandtæt hyndeboks, så er du på den sikre side. Rengør altid hynderne inden vinteren.

Hvad koster en hyndeboks? Der findes hyndebokse i meget forskellige prisklasse – lige fra cirka 500,- kr. til 15.000,- kr. Det siger sig selv, at der er tale om meget forskellige produkter, hvor størrelse, materialer, design og holdbarhed ikke kan sammenlignes. De største hyndebokse er så store og rummelige, at du kan stille både cykler og gasgrill ind i dem (de kan egentlig benyttes som et lille haveskur).

Gå på opdagelse i det udvalg af flotte hyndebokse i XL-BYG

Der findes hyndebokse i mange størrelser og designs – ja, du kan få hyndebokse, der er så store og rummelige, at de kan rumme din cykel! Ens for alle de hyndebokse, du finder hos XL-BYG er, at de er vandtætte og robuste og ideelle til det danske vejr. Så uanset hvilken model, der falder i din smag, så kan du være sikker på, at hynderne til dine havemøbler bliver opbevaret tørt og sikkert (mange af boksene er nemlig forsynet med lås eller beslag til hængelås).

Vores medarbejdere står altid parat til at give dig en fremvisning af de mange varianter og demonstrere de forskellige hyndebokse for dig. Du kan altid får den rette rådgivning og vejledning til dit køb hos os.

Ønsker du at købe dine hyndebokse online hos XL-BYG, så tager det kun få klik. Din lokale XL-BYG vil stadig stå for selve ekspeditionen. Varerne bliver hurtigt leveret til din adresse, så du ikke behøver at låne en trailer hos XL-BYG.