Det er blevet mere og mere populært at tilberede wok-mad. Og gerne udendørs. Med de nye, praktiske gasblus og det store udvalg af lækkert wok-tilbehør er det blevet nemt at være “asiatisk kok“ og servere spændende, hurtige og anderledes retter for venner og familie.
Mad tilberedt i wok er både hurtigt og sundt. Det tager ikke mange øjeblikke at svitse kød og grøntsager i en wok-pande eller en wok-gryde – og så er wok-mad ideelt til udekøkkenet. Her kan du nemt skabe den helt rigtige “asiatiske stemning“ på terrassen eller altanen.
Helt centralt i wok-køkkenet er – udover gasblusset, naturligvis – selve wok-panden eller wok-gryden. De fleste kalder det fort en wok-pande, men i virkeligheden er der mere tale om en stor halvdyb gryde. Uanset hvad, så er wok-gryden eller wok-panden uomgængelig, når du skal tilberede wok-mad.
Lige så vigtigt det er at have en god wok-gryde eller wok-pande, lige så vigtigt er det at kunne sikre en tilstrækkelig høj varme under tilberedningen af maden. Det opnår du med et gasblus, der er designet præcist til wok-mad. Hos XL-BYG finder du forskellige typer gasblus, der hver især kan levere forskellig effekt (altså varme) – lige fra virkelig kraftig varme, der passer til store portioner og til et noget mindre gasblus, der faktisk godt må anvendes indendørs. De store gasblus må kun benyttes i udekøkkenet eller som alternativ til grillen.
Som i ethvert køkken er der en række tilbehør, der gør wok-madlavningen nemmere. Hos XL-BYG finder du grillpander, vindskjolde, paellapander, skeer og paletter, der gør det nemmere at tilberede maden på den rette måde.
Det asiatiske køkken er naturligvis det oplagte sted at finde sine wok-retter, men det er faktisk muligt at lave både spansk paella, krydrede indiske gryderetter, grillspyd og brød i en wok. Og ofte er det tilstrækkeligt med en god wok-gryde eller en wok-pande.
Wok-mad kan spises året rundt og det er hyggeligt at tilberede en eksotiske ret under åben himmel – også når det danske vejr driller. Kig forbi din lokale XL-BYG og se udvalget af wok-tilbehør, wok-pander og wok-gasblus. Vi kan hjælpe dig med råd og vejledning, så du kommer hjem med en wok, der passer til dine behov.