XL-BYG logo

Bålsted

3 produkter

Viser 3 ud af 3 produkter

Et bålsted i haven kan være samlingspunkt for familien, når der rigtigt skal hygges i det fri. Her kan du lave snobrød, popcorn eller mariekiks med skumfiduser for at stille den lette sult midt i en rolig stund. Med et bålsæt kan du også gøre bålstedet til midtpunktet for aftensmaden og dermed forlænge den udendørs hygge.

ET BÅLSTATIV TIL BÅLSTEDET I HAVEN

Et bålstativ er en praktisk 3-benet opstilling, som kan sættes hen over bålet. De tre ben sikrer, at du får en stabil mulighed for at ophænge en gryde over ilden eller montere en grillrist eller et bålfad over bålet. Bålstativet er selve fundamentet for udendørsmadlavning, der går ud over de almindelige bålretter som popcorn, snobrød og sølvpapirspakker.

Skab et udendørs køkken med et bålstativ og et bålsæt

Med et godt bålstativ har du i virkeligheden alt det, du har brug for til et primitivt udendørskøkken – og med et godt bålsæt, hvor der både er stegepande, gryde, kasserolle og kaffekande, så er det faktisk muligt at kaste dig ud i større menuer under åben himmel.

Bålstativet gør det nemt at hænge en gryde op over ilden, men hvis du også har en rist, som du kan montere på dit bålstativ, så kan du også bruge stegepande og kasserolle. Og så har du faktisk et lille køkken - et hjemmelavet bålsted!

Mad smager bedre udendørs

Popcorn og snobrød er ægte udendørs mad, som kan tilberedes på få minutter. Men med et bålsæt kan du også udvide dit menukort med en lang række andre bålretter. Du kan anvende dit bålsæt til f.eks. at lave en lækker frisk brændenælde suppe lavet af brændenælder fundet direkte i naturen. Du kan også vælge at tilberede en lækker bøf direkte på risten på dit bålsæt, eller du kan investere i en stegepande, der kan tåle at stå over åben ild. Er du en ægte friluftsentusiast, kan du sågar anvende dit bålsæt til at lave en tre retters menu, hvor både forret, hovedret og dessert bliver tilberedt over bål med hjælp fra et bålstativ.

Du kan sagtens lave bålmad uden et bålsæt

Du kan sagtens få en god udendørs oplevelse uden at investere i et bålstativ - du kan lave et hjemmelavet bålsted. Med et par sten i en cirkel og lidt brænde fra haven kan du lave et helt almindeligt bål, hvor du sagtens kan lave snobrød sammen med børnene. I kan også riste pølser og skumfiduser uden at have andet udstyr end en spids pind. Vil du lave popcorn, så kan du investere i et lille bålsæt, hvor du får en stegepande på en lang stav med tilhørende låg. På den måde kan du hurtigt lave de mest velsmagende popcorn i haven.

Vedligehold af bålsæt og bålstativ

Et bålsæt er ofte lavet i ekstremt holdbare materialer, som er både varme- og vejrbestandige. Du skal derfor ikke bekymre dig om at tage dit bålstativ med indenfor, når madlavningen er klaret. Har du et bålsæt med rist, gryder og popcornspande, bør du rengøre efter brug, så madrester og lignende bliver vasket af. Her anbefaler vi, at du stiller dit bålsæt ind i skuret, garagen eller et andet overdækket sted ind til igen skal lave bålmad.

Anvend en grillbørste til rengøring af dit bålsæt, så vil rengøringen hurtigt være overstået. Alternativt kan du vente til risten er helt kold og derefter lægge den ud på græsplænen natten over. Her vil duggen løsne de værste madrester, så du blot skal overtørre risten med en klud dagen efter.

Spørgsmål og svar om bålsted og bålsæt

Hvad er et bålsted?

Her er der i virkeligheden blot tale om det sted, hvor du har dit bål – men i og med at flere og flere har fået øjnene op for glæden ved at tilberede mad udendørs eller bare hygge sig med børnene over en portion popcorn, så er et bålsted i dag blevet et sted med bålbænke, måske et lille bord til bålsættet – ja, til et primitivt udekøkken.

Hvad kan jeg lave på bålstedet?

I teorien er der ingen grænser for, hvilke retter du kan tilberede på dit bålsted – her er der tale om dine evner og interesse for madlavning. Investerer du i et stabilt bålstativ og et godt bålsæt, så kan du sådan set lave en hel menu over bål: Forret, hovedret og dessert.

Hvad er et bålfad?

Her er der egentlig tale om et lille, transportabelt bålsted. Et bålfad er nemlig et slags stort metalfad, hvor du kan have dit bål. Bålfadet er oplagt, hvis du har en lille have eller hvis du kun ønsker at lave popcorn, snobrød eller grille pølser sammen med børnene. Et bålfad kan også benyttes som en sommeraften, hvor du blot har brug for lidt ekstra varme og gerne vil have den hygge, som et åbent bål giver.

Hvordan laver jeg et bålsted?

Vælg et sted i haven, hvor du kan lave en cirkel med en diameter på 100-150 cm. Grav eventuelt 10-20 centimeter ned. Det kan være, at du vælger at inddrage en del af græsplænen, eller at du har en god plet, hvor du kan lave et hyggeligt bål-hjørne, hvor ilden ikke kommer i nærheden af naboer, skure eller træer. Cirklen fyldes med grus eller sand og markeres med kampesten hele vejen rundt. Kampestenene skal være varmesikre – så brug aldrig flintesten!

Køb dit bålsæt hos XL-BYG

Du kan købe dit bålstativ hos XL-BYG webshop. Placér blot det ønskede bålsæt i indkøbskurven og indtast dine oplysninger. Herefter skal du vælge den foretrukne leveringsmetode; du kan få sendt dit nye bålsæt direkte hjem til din adresse, eller du kan spare fragten og afhente hos din lokale XL-BYG forretning.

Hvis du har spørgsmål til vores produkter og kunne du godt tænke dig at se-og-røre ved bålstativet, inden du køber det, kan du altid kigge forbi din lokale XL-BYG og få en af vores dygtige medarbejdere i butikken til at vise dig vores udvalg.